Tyskland
Et skæbnevalg for Tyskland: Sådan blev Merz kansler i anden omgang
Da første stemmerunde floppede, blev Forbundsdagen nervøs. Alligevel gik det hele op i anden omgang – men til hvilken pris?
Et skæbnevalg for Tyskland: Sådan blev Merz kansler i anden omgang
Da første stemmerunde floppede, blev Forbundsdagen nervøs. Alligevel gik det hele op i anden omgang – men til hvilken pris?
Det lignede en formssag, da CDU’s formand Friedrich Merz mødte op i Forbundsdagen for at blive udnævnt til Tysklands næste kansler.
Men i stedet for en sikker sejr blev dagen et dramatisk vendepunkt i både hans karriere og tysk politik.
Læs også:
En første runde præget af stilhed og chok
Den første afstemningsrunde begyndte som ventet, men da stemmerne blev talt op, herskede der vantro i salen. Med blot 310 stemmer ud af de nødvendige 316 faldt Merz overraskende til jorden i første forsøg.
Med et snævert parlamentarisk flertal på kun 12 mandater burde udfaldet have været givet på forhånd. Alligevel manglede Merz seks stemmer – en påmindelse om, hvor skrøbelig intern loyalitet kan være i en koalitionsregering.
Taktiske manøvrer og et brud på egne principper
Imens det politiske landskab dirrede, tog Merz og hans støtter en kontroversiel beslutning. I et overraskende strategisk træk søgte CDU støtte til en ny afstemning – og fik den med hjælp fra venstrefløjspartiet Die Linke. Det konservative parti havde ellers siden 2018 haft en klar beslutning om ikke at samarbejde med netop dem. Men pragmatisme trumfede principperne.
”Pludselig er der ingen, der taler om Unionens beslutning om uforenelighed længere,” lød det sarkastisk fra Die Linke ifølge DR – og kommentaren klæbede til valget, som en uundgåelig bivirkning.
Sejren – og dens pris
I anden valgrunde vendte stemningen. Merz fik de nødvendige 316 stemmer og endte med 325 for, 289 imod, én undlod og tre ugyldige.
I salen brød klapsalver og kram ud, men bag festlighederne lurede tvivlen.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: