Udland

lør, 23 mar 2024

af Mikkel Preisler

Danmark fordømmer angreb i Moskva med mindst 133 døde

Det var i Crocus City Hall i Moskva, at et angreb fredag aften fandt sted. Nu reageres der fra dansk hold.
Olga Maltseva/Ritzau Scanpix Det var i Crocus City Hall i Moskva, at et angreb fredag aften fandt sted. Nu reageres der fra dansk hold.

Det danske udenrigsministerium fordømmer angrebet i en koncertsal i den russiske hovedstad, Moskva, der ifølge meldinger har kostet mindst 133 mennesker livet.

Det skriver ministeriet på det sociale medie X.

- Danmark fordømmer det forfærdelige angreb i Moskva og sender sine kondolencer til ofrene og deres kære, skriver Udenrigsministeriet.

Ritzau forsøger at få en opfølgende kommentar fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Personer med skydevåben skød mod folk i koncertsalen Crocus City Hall i Krasnogorsk nær Moskva fredag aften til en koncert med bandet Picnic.

133 mennesker, heriblandt flere børn, meldes altså at være døde, oplyser russiske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den russiske efterretningstjeneste FSB har oplyst præsident Vladimir Putin om, at 11 personer er anholdt efter angrebet på en koncertsal nær Moskva, skriver det russiske nyhedsbureau Interfax ifølge Reuters.

Et øjenvidne har sagt til Reuters-journalister uden for koncertstedet, at der blev brugt automatvåben.

Den militante islamistiske gruppe Islamisk Stat har hævdet at stå bag angrebet, der af russiske myndigheder betegnes som terror.

Gruppen har ifølge nyhedsbureauet AFP på det sociale medie Telegram taget ansvaret for det.

Russiske myndigheder har endnu ikke peget på, hvem Rusland anser for at være skyldig i angrebet.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har ønsket ofrene god bedring, skriver russiske nyhedsbureauer. De citerer den russiske vicepremierminister, Tatjana Golikova.

Det russiske kulturministerium har oplyst, at alle større kulturbegivenheder i Rusland er aflyst på ubestemt tid.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Trump vil annektere Grønland Donald Trumps udtalelser om Grønland vækker bekymring Læs mere
Prisen på guld i voldsom vækst : Investorer søger sikre alternativer og kigger mod ædelmetaller I en usikkertid begynder flere og flere investorer at købe guld og ædelmetalle... Læs mere
Putin støtter våbenhvile : I teorien Vladimir Putin afviser ikke amerikansk udspil til en våbenhvile - men Putin har... Læs mere
Musk vil fyre op imod 20% af den amerikanske skattestyrelse DOGE ere nu nået til den amerikanske skattestyrelse og vil have arbejdsstyrke s... Læs mere
Trump vil indføre lov fra 1798 : Beregnet til krigstid Trump vil indføre krigstidslov fra 1798 for at fremskynde masse-deportationer. Læs mere