Udland

lør, 16 mar 2024

Drabsmistænkt kaprer bil og forskanser sig i bolig i New Jersey

Politi evakuerer en mand fra en bolig i Trenton i New Jersey, hvor en drabsmistænkt har forskanset sig lørdag.
Joe Lamberti/Ritzau Scanpix Politi evakuerer en mand fra en bolig i Trenton i New Jersey, hvor en drabsmistænkt har forskanset sig lørdag.

En mand, som er under mistanke for tre skuddrab, har barrikaderet sig i et hjem i New Jersey.

Det oplyser amerikansk politi lørdag ifølge CNN.

Manden er mistænkt for at stå bag to skyderier om morgenen lokal tid i Falls Township nordøst for Philadelphia, hvor tre mennesker er blevet dræbt.

Siden menes det, at han har kapret en bil og krydset grænsen til delstaten New Jersey, hvorefter han har barrikaderet sig i et hus i byen Trenton.

Beboere i det hus er blevet evakueret, oplyser politiet.

En række forskellige politienheder står klar ved huset, oplyser betjent for Trentons politi Lisette Rios til CNN.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, står standby, siger hun.

Politiet har ifølge nyhedsbureauet AP udtalt, at den mistænkte, som er en 26-årig hjemløs mand, kendte ofrene.

Han menes at være i besiddelse af et automatgevær samt at være "ekstremt farlig".

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Regeringen ændrer regler for at hjælpe belarusere i klemme Belarusere, som lever i eksil i Danmark, skal kunne blive, selv om de ikke kan f... Læs mere
Arlas nummer to bliver topchef i grovvarekoncernen DLG Peter Giørtz-Carlsen bliver topchef i DLG fra januar 2025. Siden 2019 har han v... Læs mere
Oppositionen vil have regeringen til at udvide adoptionskulegravning DD, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, DF, De Radikale og Alte... Læs mere
Influencer ser frem til klarhed om regler for markedsføring Forbrugerombudsmanden risikerer at forvirre forbrugerne med sin fortolkning af l... Læs mere
Eli Lilly-regnskab skuffer og trækker Novo-aktie med ned Eli Lilly solgte mere Mounjaro og Zepbound i tredje kvartal. Analytikere forvent... Læs mere