Udland

ons, 06 mar 2024

Fransk politi slår hårdt ned på prostitution forud for OL

De olympiske lege afholdes i Paris til sommer, og det forventes, at 15 millioner mennesker kommer til at opholde sig i byen under legene. (Arkivfoto).
Kaname Muto/Ritzau Scanpix De olympiske lege afholdes i Paris til sommer, og det forventes, at 15 millioner mennesker kommer til at opholde sig i byen under legene. (Arkivfoto).

Det franske politi slår hårdere ned på prostitution i Paris forud for de olympiske lege, der afholdes til sommer.

Det mener flere hjælpeorganisationer, der arbejder med prostituerede.

I en rapport, der er udarbejdet af 17 organisationer, fremgår det, at politiet har ændret sin praksis og har "øget undertrykkelsen" af prostituerede.

Blandt andet har politiet øget sin patruljering og identitetskontrol af kvinder, der arbejder i sexindustrien i det vestlige og østlige Paris, lyder det i rapporten.

- Den tilgang som vi karakteriserer som "undertrykkelse først", har indlysende konsekvenser for sexarbejdernes sikkerhed og sundhed, skriver organisationerne.

De franske myndigheder frygter en stigning i prostitution under OL og de paraolympiske lege.

Det afvises af organisationerne i rapporten.

- I modsætning til hvad nogen tror, så er sexarbejdere ikke i færd med at ankomme i store tal til Paris, hvor leveomkostningerne konstant stiger forud for OL og de paraolympiske lege.

- I stedet bliver de presset til at arbejde i andre byer, lyder det i rapporten.

Organisationerne opfordrer i stedet til, at myndighederne fokuserer på de "kriminelle, der røver, voldtager og overfalder de prostituerede".

I 2016 blev det ulovligt at betale for seksuelle ydelser i Frankrig. Det er ikke ulovligt at tilbyde og udføre dem.

Andre hjælpeorganisationer har tidligere også kritiseret myndighederne i Frankrig for at flytte migranter og hjemløse ud af Paris forud for de olympiske lege.

Det forventes, at 15 millioner mennesker kommer til at opholde sig i Paris under OL.

De olympiske lege begynder den 26. juli og slutter den 11. august, hvorefter de paraolympiske lege afholdes.

Kilde: /ritzau/AFP

Andre læser også

Tesla leverer færre biler end ventet og aktien sendes nedad Tesla-leverancer ligger 8000 biler under forventning. Aktien daler, og analytike... Læs mere
Øget efterspørgsel får Emirates til at indsætte fragtfly fra København Et ugentligt fragtfly til og fra Københavns Lufthavn skal hjælpe Emirates med ... Læs mere
Endnu en socialdemokratisk borgmester stopper efter kommunalvalg Marcel Meijer (S) har besluttet sig for, at 12 år som borgmester må være nok ... Læs mere
Private må tilbyde taxakørsel på yderligere tre småøer På i alt 11 danske øer er det nu muligt for private at tilbyde kørsel mod bet... Læs mere
Mere end seks ud af ti nye biler er elektriske 61,5 procent af nyindregistrerede biler i december var elektriske. Det viser opg... Læs mere