Udland

ons, 27 mar 2024

Hizbollah angriber israelsk grænseby med raketter fra Libanon

Kiryat Shmona ligger tæt på grænsen til Libanon. (Arkivfoto).
Ariel Schalit/Ritzau Scanpix Kiryat Shmona ligger tæt på grænsen til Libanon. (Arkivfoto).

Den militante bevægelse Hizbollah har onsdag morgen affyret adskillige raketter mod den israelske grænseby Kiryat Shmona.

Det oplyser Hizbollah, skriver Reuters.

Israels militær oplyser ifølge det israelske medie Haaretz, at der er affyret mindst 30 raketter.

Haaretz skriver videre, at en 25-årig mand er blevet dræbt.

Angrebet sker som modsvar på et israelsk angreb, som tirsdag ramte den libanesiske landsby Hebbariyeh.

To libanesiske sikkerhedskilder oplyser til Reuters, at syv personer mistede livet i den forbindelse.

Israels angreb var ifølge sikkerhedskilderne rettet mod Hizbollah-mål i landsbyen. Byen ligger i det sydlige Libanon.

Foruden angrebet i Hebbariyeh angreb israelsk militær tirsdag to byer i det nordlige Libanon. Det har Hizbollah oplyst på beskedtjenesten Telegram.

Angrebene i det nordlige Libanon kostede tre militante fra Hizbollah livet.

Under den næsten seks måneder lange krig i Gaza har Hizbollah løbende angrebet mål i det nordlige Israel fra Libanon.

Israel har fra den anden side af grænsen angrebet mål i Libanon, som ligger nord for Israel.

Hizbollah er allieret med Hamas, som Israel forsøger at nedkæmpe i Gaza.

Umiddelbart efter, at krigen brød ud i oktober sidste år, evakuerede Israel borgerne i en række byer tæt på grænsen til Libanon.

Først var meldingen, at myndighederne med evakueringen ville beskytte borgerne mod eventuelle angreb fra Libanon.

Siden har den israelske regering ifølge Haaretz indrømmet, at 14 af de evakuerede byer og landsbyer blev rømmet for beboere, udelukkende for at den israelske hær kunne operere frit i de pågældende områder.

Ifølge AFP er mindst ti soldater og syv civile blevet dræbt i Hizbollahs angreb på det nordlige Israel siden begyndelsen af oktober.

Og i Libanon er mindst 330 personer blevet dræbt i israelske angreb. De fleste af dem var Hizbollah-medlemmer. Blandt de dræbte er dog også knap 60 civile, skriver AFP.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

SAS øger indtjening i juni - men analytiker spÃ¥r sværere marked SAS tjente flere penge i juni end i maj. Men prisfølsomme forbrugere skaber svÃ... Læs mere
USA kommer med gode økonomiske tal efter skidt dag for tech-aktier Bnp-vækst på 2,8 procent i andet kvartal i USA er godt for både Danmark og de... Læs mere
Skønhedsprodukter driver vækst hos forbrugergigant Unilever ender efter første halvår med et overskud på fire milliarder euro, v... Læs mere
På visse øer stiger beskæftigelsen op mod 15 procent om sommeren På Læsø, Samsø og Bornholm stiger beskæftigelsen om sommeren. Oplevelseserh... Læs mere
Højere omkostninger tager bid af snarlig SAS-ejers driftsoverskud AirFrance-KLM ender efter andet kvartal med et driftsoverskud, der er 220 millio... Læs mere