Udland

lør, 20 apr 2024

Irans moralpoliti slår igen hårdt ned på kvinder

En kvinde holder en plakat med et billede af den 22-årige Mahsa Amini, som døde i det iranske moralpolitis varetægt. Hun lå i koma i tre dage før sin død. Hun var blevet anholdt, fordi hendes hijab ifølge de iranske myndigheder ikke dækkede hendes hår. Hun er blevet et symbol på mostanden mod det konservative styre i Teheran.
Scanpix En kvinde holder en plakat med et billede af den 22-årige Mahsa Amini, som døde i det iranske moralpolitis varetægt. Hun lå i koma i tre dage før sin død. Hun var blevet anholdt, fordi hendes hijab ifølge de iranske myndigheder ikke dækkede hendes hår. Hun er blevet et symbol på mostanden mod det konservative styre i Teheran.

Irans berygtede moralpoliti er igen begyndt at slå hårdt ned på kvinder, som ikke nøje overholder religiøse love om tørklæder.

Kvinder i byer over hele landet siger, at antallet af kontroloperationer er steget markant i den seneste uge.

Samtidig viser videoer på sociale medier, hvordan kvinder standses på travle gader og pladser af politifolk, som undersøger deres tørklæder og hovedbeklædninger.

Der er også optagelser af minibusser, som transporterer kvinder væk fra tavle områder i Teheran.

- Det er starten på en ny plan, som nu har forårsaget had og bekymring, siger en 27-årig kvinde i Teheran. Hun siger, at hun formoder, at de mange kontrolsteder mest har symbolsk betydning, fordi det er formålet at skabe frygt.

En kvinde på 22 år siger, at kvinder måske nu vil begynde at gå med deres tørklæde foran moralpolitiets vogtere, "men det vil få folk til at hade hijab og systemet."

En religiøs kvinde, som også er imod politiets aktion, siger, at myndighedernes fremfærd kun er med til at skabe spændinger og konflikt.

- Ingen er blevet muslim gennem tvang, pres og trusler - eller ved at gå med tørklæde, siger hun.

Moralpolitiet slækkede i en periode kontrollerne og virkede mere tolerante. Det var efter en periode med masseprotester anført af kvinder i efteråret 2022.

Det var i september 2022, at den 22-årige Mahsa Amini mistede bevidstheden i det iranske moralpolitis varetægt. Hun lå i koma i tre dage før sin død. Hun var blevet anholdt, fordi hendes hijab ifølge de iranske myndigheder ikke dækkede hendes hår.

Efterfølgende var der beretninger om, at betjente havde slået hende med knipler og udsat hende for hård fysisk behandling.

Politiet hævdede, at Amini døde af et hjerteanfald.

Siden er en uafhængig ekspertkommission nedsat af FN kommet til den konklusion, at fysisk vold efter anholdelsen førte til den unge kvindes død.
Den 22-åriges død satte gang i omfattende protester.

Kvinder brændte deres tørklæder i trods mod den islamiske republiks regler for beklædning og dem, der håndhæver reglerne.

/ritzau/dpa


Kilde:

Andre læser også

Regeringstoppen holder topmøde om uddannelsespolitik To dage i oktober er seks ministre med, når regeringen holder uddannelsespoliti... Læs mere
Mette Frederiksen lover at slå ring om flere nedslidte lønmodtagere I fagbevægelsens hule lover Mette Frederiksen at slå ny ring om nedslidtes pen... Læs mere
Salget af elbiler halter efter i EU Nye tal viser, at der i august blev solgt 44 procent færre elbiler i EU end i s... Læs mere
Ledigheden hoppede på stedet i august Ledigheden rykkede sig ikke ud af stedet i august. Der er fortsat 87.000 på kon... Læs mere
Amerikansk rentesænkning smitter positivt af på danske boliglån Den seneste tid er renten på danske boliglån med 30 års fast rente faldet, da... Læs mere