Udland

tor, 28 mar 2024

Lufthansa lander aftale med fagforening efter strejker

Lufthansa har været ramt af strejkerfra utilfredse ansatte. Nu er der landet en aftale. (Arkivfoto).
Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix Lufthansa har været ramt af strejkerfra utilfredse ansatte. Nu er der landet en aftale. (Arkivfoto).

Efter at adskillige flyvninger for nylig blev aflyst, har det tyske flyselskab Lufthansa og fagforeningen Verdi indgået en aftale i en konflikt om løn- og arbejdsvilkår.

Det oplyser begge parter, skriver det tyske nyhedsbureau dpa onsdag aften.

Aftalen er landet, efter at hundredvis af Lufthansa-flyvninger ifølge dpa for nylig blev aflyst på grund strejker, der var organiseret af Verdi-medlemmer.

Den omfatter omkring 25.000 ansatte, der arbejder på jorden. Og de to parter er blevet enige om de grundlæggende principper for en kollektiv overenskomst.

Fra Verdis side krævede man en lønstigning på 12,5 procent i en periode, der løb over 12 måneder.

Imens har Lufthansa ud over en inflationsbonus tilbudt en stigning på omkring ti procent over 28 måneder, skriver Reuters.

Foreløbigt er detaljer for aftalen ikke blevet præsenteret. Men ifølge dpa burde de komme torsdag.

Hos Verdi er de "meget tilfredse" med aftalen. Det siger forhandler Marvin Reschinsky ifølge dpa.

Samme reaktion kommer fra Michael Niggemann, der HR-chef i Lufthansa.

- Men der ligger store investeringer foran os, tilføjer han.

Det var i starten af marts, at jordpersonale senest strejkede. Her førte deres to dages strejke til, at op mod 90 procent af Lufthansas flyvninger måtte aflyses, skriver AFP. Personalet strejkede også i februar.

Tidligere på måneden strejkede også kabineansatte, som fortsat ikke er nået frem til en aftale med Lufthansa.

Lufthansa advarede tidligere i marts om, at de nylige strejker vil bidrage til, at selskabet får et større økonomisk tab i årets tredje kvartal sammenlignet med sidste år.

Også i 2022 stod Lufthansa over for en bølge af strejker fra ansatte, der pressede på for højere lønninger. Det førte til, at de fik store lønstigninger, skriver AFP.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Tesla leverer færre biler end ventet og aktien sendes nedad Tesla-leverancer ligger 8000 biler under forventning. Aktien daler, og analytike... Læs mere
Øget efterspørgsel får Emirates til at indsætte fragtfly fra København Et ugentligt fragtfly til og fra Københavns Lufthavn skal hjælpe Emirates med ... Læs mere
Endnu en socialdemokratisk borgmester stopper efter kommunalvalg Marcel Meijer (S) har besluttet sig for, at 12 år som borgmester må være nok ... Læs mere
Private må tilbyde taxakørsel på yderligere tre småøer På i alt 11 danske øer er det nu muligt for private at tilbyde kørsel mod bet... Læs mere
Mere end seks ud af ti nye biler er elektriske 61,5 procent af nyindregistrerede biler i december var elektriske. Det viser opg... Læs mere