Udland

man, 18 mar 2024

af Mikkel Preisler

Medie: Svensk bandeleder dræbt i Tyrkiet

To svensk-tyrkiske statsborgere med tilknytningen til det svenske bandemiljø blev skudt i nord for Istanbul i Tyrkiet søndag aften. Den enesvensk-tyrker blev dræbt, mens den anden blev ramt af skud i benet, oplyser det tyrkiske nyhedsbureau DHA. (Arkivfoto).
Nils Petter Nilsson / TT/Ritzau Scanpix To svensk-tyrkiske statsborgere med tilknytningen til det svenske bandemiljø blev skudt i nord for Istanbul i Tyrkiet søndag aften. Den enesvensk-tyrker blev dræbt, mens den anden blev ramt af skud i benet, oplyser det tyrkiske nyhedsbureau DHA. (Arkivfoto).

To svensk-tyrkiske statsborgere er blevet skudt i Tyrkiet.

Det skriver det tyrkiske nyhedsbureau DHA.

Den ene menes at være blevet dræbt, og vedkommende er angiveligt et ledende medlem af bandegrupperingen Zero-netværk.

Det oplyser unavngivne kilder ifølge svenske SVT og DHA.

Zero-netværket er en undergruppering til det kriminelle netværk Foxtrot, som er forbundet med en række drab i Sverige, der er ramt af omfattende bandekriminalitet.

Det er dog fortsat uklart, hvilket af de ledende medlemmer af bandegrupperingen, der skulle være blevet dræbt i forbindelse med skyderiet.

Den anden person, der blev ramt af skud, er ifølge DHA også tilknyttet bandemiljøet i Sverige.

Det tyrkiske nyhedsbureau DHA skriver, at skyderiet fandt sted omkring klokken 21.30 dansk tid søndag aften på en café i Sariyer, der ligger for nord for Istanbul.

Her stødte to grupper sammen.

Der blev affyret skud, hvor en svensk-tyrkisk statsborger blev dræbt, mens en person, der også har svensk-tyrkisk statsborgerskab, blev ramt af et skud i benet. Begge personer var tilknyttet bandemiljøet i Sverige.

Tre mistænkte flygtede angiveligt fra stedet efter skyderiet. De er også svensk-tyrkiske statsborgere, skriver DHA.

Politiet og en ambulance ankom til stedet. Her blev der fundet et skydevåben og otte tomme hylstre.

Både SVT og Expressen har henvendt sig til det svenske udenrigsministerium uden held.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Kina advarer EU: Handelskrig om elbiler vil ramme danske forbrugere hårdt Kinas handelsminister Wang Wentao opfordrer nu EU til at løse striden omkring h... Læs mere
Clara Tauson udnyttede ikke chancen Clara Tauson fik en uventet mulighed da spanske Paula Badosa fik rygproblemer Læs mere
Henrik Sass Larsen stopper som direktør i Aktive Ejere Tidligere topminister Henrik Saas Larsen tvunget til at gå: Tiltalt i alvorlig ... Læs mere
Millioner af europæiske støttekroner fastfrosset i USA – Danske virksomheder risikerer at blive fanget Flere europæiske lande kæmper netop nu med at få penge tilbage, som USA har t... Læs mere