Udland

man, 08 apr 2024

Polens store oppositionsparti PiS vandt lokalvalg

Polens premierminister, Donald Tusk, forlader stemmelokalet efter at have stemt ved lokalvalg søndag. En valgstedsmåling viser, at Tusk og hans parti Borgerplatformen har fået den næststørste opbakning.
Lukasz Glowala/Reuters Polens premierminister, Donald Tusk, forlader stemmelokalet efter at have stemt ved lokalvalg søndag. En valgstedsmåling viser, at Tusk og hans parti Borgerplatformen har fået den næststørste opbakning.

En valgstedsmåling i Polen efter et lokalvalg søndag viser, at premierminister Donald Tusk og hans parti Borgerplatformen har fået den næststørste opbakning.

Valget er Tusks første test, efter at han blev premierminister i midten af december, få dage efter at forgængeren Mateusz Morawiecki blev væltet ved en mistillidsafstemning. Tusks forhåbninger om at få styrket sin position ved lokalvalget blev ikke indfriet.

Tusk og Borgerplatformen har ifølge valgstedsmålingen fået 31,9 procent af stemmerne, mens Morawiecki og hans nationalistiske parti Lov og Retfærdighed, PiS, får flest stemmer med opbakning fra 33,7 procent af vælgerne.

De andre partier i Tusks regeringskoalition, centrum-højrepartiet Den tredje Vej og Venstre, får henholdsvis 13,5 og 6,8 procent.

Valglokalerne lukkede klokken 21 søndag aften.

Tusk, som også var premierminister fra 2007 til 2014, fik muligheden for at danne regering, efter at Morawiecki og PiS ikke kunne sikre sig et flertal i nationalforsamlingen, selv om de vandt valget i oktober.

Tusk gik til valg på løfter om at revidere antidemokratiske love, sikre demokrati for kvinder og minoriteter samt at reparere båndene til EU og andre lande.

Tusk var selv med til at stifte Borgerplatformen i 2001, han var premierminister fra 2007 til 2014, og så var han EU-præsident fra 2014 til 2019.

Det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed (PiS) var ved magten i otte år og havde gentagne gange sammenstød med EU om retsstatsprincipper.

Kilde: /ritzau/Reuters<b

Andre læser også

Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere
Mund- og klovsyge i Tyskland giver nye udfordringer for Danish Crown Store mængder tysk kød skal finde nye veje rundt i Europa, efter at Storbritan... Læs mere
Nato-lande vil skærpe sanktioner mod russisk skyggeflåde Ruslands skyggeflåde bør blokeres helt i Østersøen gennem sanktioner, mener ... Læs mere
Skattelettelser for 3,3 millioner danskere er lige om hjørnet Skatteminister Rasmus Stoklund (S) mener, at personskattereformen samlet set har... Læs mere
Mette F. om skyggeflåde: En måde for Rusland at fortsætte krig Mette Frederiksen er tirsdag til Nato-møde i Helsinki, hvor den russiske skygge... Læs mere