Taliban får russisk godkendelsesstempel – men kvinderne forbliver usynlige

Ruslands højesteret har fjernet Taliban fra landets liste over forbudte terrororganisationer.

Beslutningen markerer et afgørende skifte i Moskvas udenrigspolitiske tilgang til Afghanistan, mere end tyve år efter gruppen blev stemplet som en trussel mod statens sikkerhed.

Siden Taliban overtog magten i Kabul i august 2021, har det internationale samfund holdt igen med formel anerkendelse.

Men Rusland har i stigende grad søgt dialog og deltager aktivt i møder med Taliban-ledelsen.

Nu har det russiske retsvæsen ryddet den juridiske forhindring af vejen, hvilket baner vej for både økonomiske og diplomatiske forbindelser.

Fra isolation til pragmatisme

Taliban blev i 2003 sat på Ruslands liste over terrorgrupper, og enhver officiel kontakt var i årevis strafbar.

Den nye beslutning er blevet truffet på baggrund af en lovændring fra sidste år, der gør det muligt for domstolene at suspendere sådanne betegnelser.

Hvad der tidligere var utænkeligt, er nu politisk nødvendigt – i hvert fald ifølge Kreml.

Bag kulissen ligger en voksende bekymring for sikkerheden i regionen.

Rusland har længe advaret om trusler fra militante grupper med base i Centralasien og Afghanistan.

I marts sidste år blev 145 mennesker dræbt ved et angreb på en koncertsal uden for Moskva – en tragedie, som blev tilskrevet Islamisk Stat Khorasan (ISIS-K), den afghanske gren af IS. Taliban har siden erklæret, at de arbejder på at “udrydde Islamisk Stats tilstedeværelse i Afghanistan”.

Et træk med konsekvenser

Det russiske træk bliver betragtet som et vigtigt skridt i retning af normalisering, men ikke nødvendigvis en fuld anerkendelse.

Selvom dørene åbner sig i øst, forbliver de lukket i store dele af verden. Taliban-styret har i praksis lukket skoler og universiteter for piger, og kvinder må ikke færdes offentligt uden mandligt følge.

Adgangen til job og sociale arenaer som parker, badeanstalter og fitnesscentre er stærkt begrænset. FN og en lang række menneskerettighedsorganisationer har gentagne gange krævet et stop for disse praksisser.

Diplomati uden ligestilling

Selv i et mere pragmatisk internationalt klima er kvinders rettigheder fortsat en barriere for Taliban-styrets legitimitet.

“Taliban hævder, at de respekterer kvinders rettigheder i overensstemmelse med islamisk lov,” lyder det i officielle udtalelser – men virkeligheden for Afghanistans kvinder tegner et andet billede.

Det russiske retslige kursskifte ændrer ikke på denne virkelighed, men det illustrerer en voksende accept blandt enkelte lande, hvor sikkerhed og politisk stabilitet vægtes højere end menneskerettigheder.

Spørgsmålet er nu, om andre stormagter vil følge trop – eller om Taliban fortsat vil stå uden for det diplomatiske fællesskab, så længe halvdelen af befolkningen nægtes basale rettigheder.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.