En usædvanlig magtkamp mellem præsidentembedet og retsvæsenet udspiller sig, efter at højesteretspræsident John Roberts har afvist Donald Trumps ønske om at få en føderal dommer stillet for en rigsret. Trumps krav opstod, da dommer James E. Boasberg blokerede deportationer, som præsidenten forsøgte at gennemføre med en sjældent brugt lov fra 1700-tallet.
“En rigsret er ikke en korrekt reaktion på uenigheder om en juridisk afgørelse,”
understregede Roberts i en sjælden erklæring.
“Appelsystemet er skabt netop til at håndtere den slags.”
Trump : En ikke valgt ballademager og provokatør
På sociale medier kaldte Trump Boasberg for en “ikke valgt ballademager og provokatør” og kritiserede afgørelsen, som stoppede udvisningssflyvninger baseret på The Alien Enemies Act af 1798. Trump hævder, at loven kan genaktiveres, fordi en venezuelansk bande, Tren de Aragua, ifølge ham udgør en invasion. Administrationen har indgået aftaler med El Salvador om at fængsle formodede bandemedlemmer.
Boasberg, udnævnt af tidligere præsident Barack Obama, afholdt mandag en høring for at vurdere, om regeringen havde trodset hans påbud. Alligevel fortsatte to udvisningsfly mod El Salvador. Regeringens advokater fastholdt, at hans skriftlige ordre manglede klarhed, mens en advokat fra American Civil Liberties Union advarede om en mulig forfatningskrise.
Trump har længe kritiseret dommere, særligt når de modsætter sig hans planer om at styrke præsidentmagten og udvide sine politiske initiativer. Det er dog sjældent, at en siddende præsident offentligt kræver rigsret af en dommer – en proces der normalt er forbeholdt alvorlige tilfælde af embedsmisbrug eller strafbare handlinger.
Kongressens centrale rolle
Repræsentanternes Hus kan med simpelt flertal stille en dommer for en rigsret, mens afskedigelse kræver to tredjedeles flertal i Senatet. Republikanerne sidder på et snævert flertal i Repræsentanternes Hus, men at overbevise Senatet vil være en større udfordring. Ikke desto mindre har mindst to republikanske kongresmedlemmer bebudet, at de vil fremsætte rigsretsanklager mod Boasberg.
Trumps krav får opbakning fra flere af hans støtter, bl.a. milliardæren Elon Musk, som også ønsker at stille “aktivistiske” dommere til ansvar. Marin Levy, professor ved Duke University School of Law, mener dog, at Trumps ageren er et eksempel på “én regeringsgren, der forsøger at presse en anden gren fra at gøre sit arbejde,” og kalder det en “umiddelbar trussel mod domstolenes uafhængighed.”
Sjældne sager om rigsret
Ifølge USA’s retsvæsen er kun 15 dommere nogensinde blevet stillet for en rigsret, og otte er siden hen blevet fjernet fra deres embede. Den seneste var i 2010, hvor en dommer blev afsat for bestikkelse og efterfølgende at have løjet om det.
Mens Det Hvide Hus’ pressesekretær Karoline Leavitt for nylig sagde, at hun ikke havde hørt præsidenten omtale rigsret mod dommere, vokser kravene om at fjerne flere dommere. Repræsentanternes Hus har allerede modtaget rigsretsanklager mod to andre dommere, som også har afsagt afgørelser i sager relateret til Trump.
