Udland

man, 04 mar 2024

Trump og Orban skal mødes i Florida på fredag

Viktor Orbán overtog magten i Ungarn i 2010. Premierministeren har nægtet at sende våben til Ukraine for at hjælpe landet i krigen mod Rusland. (Arkivfoto).
Denes Erdos/Ritzau Scanpix Viktor Orbán overtog magten i Ungarn i 2010. Premierministeren har nægtet at sende våben til Ukraine for at hjælpe landet i krigen mod Rusland. (Arkivfoto).

Den ungarske premierminister, Viktor Orbán, skal mødes med den tidligere amerikanske præsident Donald Trump 8. marts i delstaten Florida i USA.

Det har Orbáns pressechef bekræftet overfor det ungarske nyhedsbureau MTI sent søndag aften ifølge Reuters.

I februar oplyste Orbán, at han støtter Trump i forsøget på at genvinde præsidentembedet i USA, når der er valg til november.

- Vi håber, at den siddende præsident går af, og at præsident Trump vil komme tilbage, og at han får frie hænder til at sikre fred (i Ukraine, red.), udtalte Orbán 23. februar.

Viktor Orbán har tidligere udtalt, at han er overbevist om, at USA vil kunne skabe fred i Ukraine med Donald Trump som præsident. Faktisk tror han ikke på en fredelig løsning på krigen mellem Ukraine og Rusland, hvis ikke Trump bliver præsident igen.

Det sagde Orbán i et interview med den tidligere Fox News-vært Tucker Carlson ifølge nyhedsbureauet dpa.

Orbán var den eneste regeringsleder i EU, der åbent erklærede sin støtte til Trump forud for præsidentvalget i 2016.

Premierministeren har nægtet at sende våben til Ukraine for at hjælpe landet i krigen mod Rusland. Han har ligeledes kritiseret vestlige sanktioner mod Rusland, ligesom han gentagne gange har opfordret til våbenhvile i Ukraine for at stoppe krigen.

Orbán overtog magten i Ungarn i 2010.

På det seneste har han især lagt sig ud med den nuværende amerikanske præsident, Joe Biden, fordi Ungarn har været fodslæbende med at godkende svensk medlemskab af Nato.

Det skete dog sidste uge efter lang tids forsinkelse. Nu mangler lovforslaget kun den sidste underskrift fra den ungarske præsident, som forventes denne uge.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Afløser for kommunal socialdemokratisk stemmesluger er fundet Karsten Thomsen er mandag blevet udpeget som Birgit S. Hansens afløser som Fred... Læs mere
Stigende fragtrater får Mærsk til at løfte forventninger Mærsk opjusterer og regner nu med et driftsresultat på op mod 39 milliarder kr... Læs mere
Ny strategi skal lokke flere turister til Danmark Dansk turisme skal omsætte for 200 milliarder kroner i 2030. Det er et mål i r... Læs mere
Ministerium får skarp kritik for tilsyn med landbruget I alt to ministerier får kritik for tilsyn med landbrugets udledning af kvælst... Læs mere