Et nyligt lækket dokument til Washington Post fra det amerikanske forsvarsministerium ændrer fundamentalt på de sikkerhedspolitiske udsigter for Europa. I stedet for at love ubetinget støtte i tilfælde af en russisk offensiv, signalerer den nye strategi, at USA fremover vil fokusere sine ressourcer på at afskrække en kinesisk invasion af Taiwan og styrke forsvaret af amerikansk territorium.
Resultatet er et markant skifte, hvor europæiske lande, herunder Danmark, pludselig står uden løfter om automatisk amerikansk beskyttelse.
Amerikanerne vil primært afskrække
Ifølge den interne Pentagon-vejledning, som blev rundsendt i marts, vil den amerikanske regering have NATO-landene til at skrue markant op for deres forsvarsbudgetter.
Amerikanerne vil stadig bidrage med deres nukleare kapacitet i Europa, men det fremgår tydeligt, at NATO kun kan forvente amerikanske styrker, hvis disse ikke er bundet i hjemlandet eller i Asien.
Dermed har Washington officielt sat en tyk streg under præsident Trumps hidtidige budskab: Europa må tage det primære ansvar for at håndtere russiske trusler.
Står overfor fundamentale ændringer
I praksis betyder dette, at Danmark og de øvrige allierede står over for en ny og dyr virkelighed. Ikke kun kan de blive tvunget til at investere massivt i ny militær teknologi og kapacitet – de risikerer også at stå alene, hvis en krise udfolder sig samtidig med en konflikt i Stillehavet.
Netop derfor understreger kilder i forsvarsalliancen betydningen af, at Europa nu samler sig om en fælles strategi: Hvis et amerikansk fokus på Kina fortrænger ressourcer fra NATO, kræver det en mere selvstændig, europæisk forsvarsdagsorden.
Strategiens udformning bærer tydelige præg af en konservativ tankegang, der kræver, at allierede over hele verden selv tager større ansvar for regionale konflikter. Ud over Europa er fokus på, at Mellemøsten og Østasien i højere grad selv skal håndtere henholdsvis terrorbekæmpelse, iransk indflydelse og nordkoreanske provokationer.
I Pentagon-dokumentet nævnes det desuden, at amerikanske styrker i langt højere grad vil blive rettet mod beskyttelse af eget territorium og håndtering af illegal migration – funktioner, som normalt sorterer under indenrigsmyndighederne.
Danmark står uden garanteret amerikansk beskyttelse
For Danmark er det en historisk nyhed at stå uden en automatiseret amerikansk sikkerhedsgaranti.
Hidtil har det været en grundsten i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, at USA ville træde til i tilfælde af et angreb.
Men i takt med, at Trump-administrationen skruer op for presset på Kina, kan den forpligtelse glide i baggrunden.
På papiret står NATO stadig stærkt, men kræver Rusland sin plads på den europæiske scene, må Danmark og de andre medlemslande regne med selv at trække det tungeste læs.
Når den amerikanske prioritering af Taiwan og Stillehavsområdet endnu en gang understreges, får det europæiske konsekvenser, som vil forme det fremtidige forsvarssamarbejde. For Danmark og resten af Europa er spørgsmålet nu, om de er parate til at håndtere truslen fra Rusland stort set på egen hånd.
