Ukraine

lør, 23 mar 2024

En person dræbt i droneangreb i Rusland nær grænsen til Ukraine

Ukraine har de seneste uger optrappet sine angreb mod særligt russiske energianlæg. (Arkivfoto).
Video Obtained By Reuters/Reuters Ukraine har de seneste uger optrappet sine angreb mod særligt russiske energianlæg. (Arkivfoto).

En person er dræbt og to er såret i forbindelse med et ukrainsk droneangreb i den russiske region Belgorod lørdag morgen.

Det oplyser den regionale guvernør ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han oplyser desuden, at i alt to distrikter i regionen lørdag morgen er blevet angrebet af droner.

Belgorod ligger nær den russiske grænse til Ukraine.

En lokal guvernør fra den russiske region Samara oplyser desuden på Telegram, at et olieraffinaderi i regionen brød i brand natten til lørdag efter droneangreb på flere af regionens olieraffinaderier.

Der er tale om raffinaderiet Kuibyshev, der med en produktionskapacitet på syv millioner tons olie om året, er et af regionens største.

- Vi ser, at fjenden, som lider nederlag på slagmarken, gør alt for at underminere vores udholdenhed og sammenhold, skriver den lokale guvernør i Samara om angrebet.

Der er ingen meldinger om omkomne i forbindelse med angrebene på olieraffinaderier natten til lørdag.

Det russiske forsvarsministerium skriver i en pressemeddelelse, at 12 ukrainske droner i løbet af natten er blevet neutraliseret over regionerne Bryansk, Belgorod, Vorenezh og Saratov. De tre første ligger nær grænsen til Ukraine.

Ifølge AFP har Ukraine de seneste uger optrappet sine angreb i Rusland særligt mod energianlæg.

Kilde: /ritzau/AFP

Andre læser også

Forsvarsminister stoler på amerikansk samarbejde trods Vance-tale USA er ikke på vej ud af Nato, siger Troels Lund Poulsen, der samtidig understr... Læs mere
Mette F. ser nye toner fra USA: Der er skabt en usikkerhed - Der er skabt en usikkerhed, som vi ikke har set i vores levetid, siger statsmi... Læs mere
Mette F. holder fast: Nato er den billigste vej frem for Ukraine Trods USA-modstand mod Ukraine i Nato, er det den "billigste og nemmeste" vej fr... Læs mere
Mette F. deltager i hasteindkaldt europæisk møde med topledere Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har indkaldt til europæisk topmøde mand... Læs mere