Ukraine

fre, 22 mar 2024

af Mikkel Preisler

Kharkiv meldes ramt af strømsvigt efter missilangreb

Billede fra Kharkiv onsdag. Fredag skal angreb om morgenen betyde, at nogle vandpumper er sat ud af drift, og at der er et delvist strømsvigt. (Arkivfoto).
Stringer/Reuters Billede fra Kharkiv onsdag. Fredag skal angreb om morgenen betyde, at nogle vandpumper er sat ud af drift, og at der er et delvist strømsvigt. (Arkivfoto).

Kharkiv i Ukraine er ifølge byens borgmester, Ihor Terekhov, tidligt fredag morgen dansk tid ramt af et russisk missilangreb.

Det siger borgmesteren ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der har i løbet af morgenen været 15 eksplosioner, lyder det.

Angrebet har angiveligt været rettet mod byens elnet, som det skal have beskadiget. Det har forårsaget et delvist strømsvigt i byen, siger borgmesteren.

Angrebet har desuden medført, at nogle af byens vandpumper er sat ud af drift.

Ihor Terekhov har ikke meldt om dræbte eller sårede i angrebet.

I byen Kryvyi Rih, som ligger i det centrale Ukraine, siger borgmester Oleksandr Vilkul ligeledes, at der har lydt eksplosioner.

Han uddyber ikke situationen, og det fremgår ikke, hvornår eksplosionerne skal være sket.

Byen Zaporizhzhia i det sydlige Ukraine rapporterer også om missilangreb. Ifølge de lokale myndigheder om otte missiler, og at flere lokale er blevet såret. Det fremgår ikke hvor mange.

Ukrainske embedsmænd siger desuden til Reuters, at der stadig affyres russiske missiler med kurs mod mål i Ukraine.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Grønland vil afvise Trump : Nok er nok Efter Trumps udmelding om at ville annektere Grønland har partileder fået nok Læs mere
Trump vil annektere Grønland Donald Trumps udtalelser om Grønland vækker bekymring Læs mere
Prisen på guld i voldsom vækst : Investorer søger sikre alternativer og kigger mod ædelmetaller I en usikkertid begynder flere og flere investorer at købe guld og ædelmetalle... Læs mere
Putin støtter våbenhvile : I teorien Vladimir Putin afviser ikke amerikansk udspil til en våbenhvile - men Putin har... Læs mere
Musk vil fyre op imod 20% af den amerikanske skattestyrelse DOGE ere nu nået til den amerikanske skattestyrelse og vil have arbejdsstyrke s... Læs mere