Ukraine

tor, 14 mar 2024

af Mikkel Preisler

Putin opfordrer indbyggere i annekterede områder til at stemme

Selv om Vladimir Putin ikke stiller op uden modkandidater, er der mere eller mindre ingen tvivl om udfaldet af det kommende valg, der udspiller sig fra 15. til 17. marts. (Arkivfoto).
Gavriil Grigorov/Ritzau Scanpix Selv om Vladimir Putin ikke stiller op uden modkandidater, er der mere eller mindre ingen tvivl om udfaldet af det kommende valg, der udspiller sig fra 15. til 17. marts. (Arkivfoto).

Ruslands præsident, Vladimir Putin, appellerer torsdag til, at de russiske vælgere viser nationalt sammenhold ved det kommende valg.

Det sker i en video, som først blev delt med indbyggerne i den østlige del af landet.

- Det er afgørende at vise vores sammenhold og beslutsomhed, så vi sammen kan gå ind i fremtiden. Hver eneste stemme gælder og har betydning, lyder det.

Putin har tre modkandidater. Ingen af dem har kritiseret ham.

Forud for valget er to kandidater, der har kritiseret krigen i Ukraine, blevet udelukket fra at stille op.

Putin har ifølge meningsmålingerne opbakning fra et flertal af russerne. I sidste måned stod han ifølge én meningsmåling til at få 75 procent af stemmerne.

I videoen udtaler Putin, at alle vælgere vil have et stærkt, velstående og frit Rusland "for at hæve levestandarden og livskvaliteten".

Selve det at afgive sin stemme beskriver præsidenten desuden som en "demonstration af patriotisme".

Det gør sig ifølge præsidenten særligt gældende for indbyggerne i de områder i det østlige og sydlige Ukraine, som Rusland har annekteret. De har også mulighed for at afgive deres stemme.

Selv om Putin ikke stiller op uden modkandidater, er der mere eller mindre ingen tvivl om udfaldet af det kommende valg, der udspiller sig fra 15. til 17. marts.

Med sejren kan Putin, der har været ved magten som præsident eller premierminister siden slutningen af 1999, blive som leder frem til minimum 2030.

Det er en længere periode end nogen anden russisk leder siden det 18. århundrede.

Hans mest fremtrædende kritiker, Aleksej Navalnyj, døde i en i russisk fængselskoloni i sidste måned.

Ved det seneste russiske valg i 2018 viste de officielle russiske tal, at Putin fik 77,5 procent af stemmerne.

Heller ikke dengang havde han nogen rigtig modstand. Alligevel var der meldinger om udbredt fusk for at få tallet højere op.

Kilde: /ritzau/Reuters

Andre læser også

CAPTCHA Me If You Can : Ny metode til at sprede malware Hackere bliver mere og mere kreative når de skal få adgang til vores data - ny... Læs mere
Efter EU-møde: Ingen tegn på fredsvilje fra Rusland, sanktioner forbliver Efter en række højprofilmøder i Paris står det klart: Europæiske ledere afv... Læs mere
Trump truer Canada og EU: Samarbejde kan føre til højere toldsatser Nye handelsstorme brygger over Atlanten : Præsident Donald Trump har endnu en g... Læs mere
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer virksomheder : Tech firma nægter læk af data Techfirmaet Oracle afviser at være blevet hacket - dog har Forsvarets Efterretn... Læs mere