Ukraine

søn, 25 feb 2024

Ukraine: Halvdelen af den vestlige militærhjælp er forsinket

En ukrainske soldat samler en 155mm artillerigran op nær frontlinjen i regionen Zaporizjzja. Den ukrainske hær klager over, at den ikke får nok leverancer af granater fra Vesten til at kunne modstå russiske angreb.
Stringer/Reuters En ukrainske soldat samler en 155mm artillerigran op nær frontlinjen i regionen Zaporizjzja. Den ukrainske hær klager over, at den ikke får nok leverancer af granater fra Vesten til at kunne modstå russiske angreb.

Halvdelen af den vestlige militærhjælp til Ukraine er forsinket.

Det oplyser den ukrainske forsvarsminister, Rustem Umerov, søndag.

Det har bragt Ukraine i en ugunstig position på slagmarken, lader han forstå under et møde i forbindelse med toårsdagen for den russiske invasion.

Ukraine kæmper med mangel på ammunition, og regeringen i Kyiv har i månedsvis sagt, at det tager alt for lang tid at få den vestlige hjælp til landet.

- For øjeblikket er tilsagn ikke det samme som levering, siger Umerov.

- 50 procent af det lovede bliver ikke leveret til tiden, påpeger han.

Det sætter ifølge Umerov Ukraine i en vanskelig position i forhold til "krigens matematik". For landet står over for et Rusland, der ifølge EU og USA er ved at omdanne sin økonomi til en krigsøkonomi.

De forsinkede leverancer af våben og ammunition vil betyde, at Ukraine "mister folk, mister territorier". Særligt når det gælder Ruslands overherredømme i luften, siger han.

- Vi vil gøre alt, hvad der er muligt og umuligt, men uden leverancer til tiden vil det skade os, siger han.

Ukraine har senest oplevet tilbageslag, fordi den afgørende militærhjælp fra USA er udeblevet som følge af uenighed i USA's kongres. Samtidig mangler der ammunition ved fronten.

På det samme forum, hvor Umerov deltager, siger premierminister Denys Sjmyhal, at han føler sig sikker på, at USA ikke vil svigte Ukraine.

- Vi er dybt overbeviste om, at USA ikke vil svigte Ukraine hverken finansielt, militært eller i form af væbnet støtte, siger han.

Det er republikanerne i Repræsentanters Hus i USA, som blokerer for hjælpen til Ukraine. De følger partiets sandsynlige præsidentkandidat, Donald Trump, som er imod yderligere hjælp til Ukraine.

Kilde: /ritzau/AFP

Andre læser også

Nordnet-kunde lagde ordre på en andens konto under sikkerhedsbrist Nordnet har ikke rapporteret nogen tilfælde af kunder, der har lidt økonomisk ... Læs mere
Få brugere oplevede sikkerhedsbrist hos Nordnet Nordnet er tirsdag aften ikke bekendt med, at kunder har fået foretaget handler... Læs mere
Flere syriske flygtninge undersøger hjemrejse til Syrien Der er voksende interesse blandt syriske flygtninge i muligheden for hjemrejse, ... Læs mere
Venstres Ellen Trane Nørby dropper borgmesterdrøm og trækker sig Venstre i Sønderborg stiller med ny borgmesterkandidat til kommunalvalget. Det ... Læs mere
Selvstændighedspolitiker melder sig ud af Siumut og ind i Naleraq Endnu en politiker forlader regeringspartiet Siumut og melder sig ind i Naleraq ... Læs mere