Vejret

man, 29 apr 2024

Fire døde og flere kvæstet efter tornadoer i USA

Flere amerikanske delstater har været ramt af tornadoer. Billedet er fra lørdag og er taget i Elkhorn i Nebraska.
Nick Ingram/Ritzau Scanpix Flere amerikanske delstater har været ramt af tornadoer. Billedet er fra lørdag og er taget i Elkhorn i Nebraska.

En række tornadoer har raseret flere delstater i USA.

I Oklahoma har mindst fire personer, herunder en baby på fire måneder, mistet livet. Dertil er endnu flere kommet til skade.

Det skriver Reuters.

Ifølge Reuters er der udstedet tornadovarsler for mere end syv millioner amerikanere.

Den nationale amerikanske vejrtjeneste, National Weather Service, har samtidig søndag udsendt stormvarsler om kraftige storme, kraftig regn og hagl til mere end 47 millioner mennesker.

Området strækker sig fra det østlige Texas og hele vejen op gennem Illinois og Wisconsin.

Derudover har der ifølge AFP været meldinger om blandt andet jævnede bygninger og strømafbrydelser.

I primært Nebraska og Iowa var der fredag meldinger om 78 tornadoer.

Lørdag var der 35 tornado-meldinger fra det nordlige Texas til delstaten Missouri, oplyser National Weather Service.

Nogle steder er der inden for få timer kommet 18 centimeter regn, og meteorologer har advaret om en fortsat fare for ekstremt vejr søndag, herunder hagl, pludselige oversvømmelser og yderligere tornadoer.

Ud over de tre døde personer melder Oklahoma Department of Emergency Management om mere end 30 kvæstelser, og flere hjem er ødelagt eller beskadiget.

Søndag eftermiddag lokal tid er omkring 20.000 kunder i Oklahoma uden strøm, fremgår det på hjemmesiden PowerOutage.us. I Texas ligger tallet på omkring 26.500.

Derudover viser videoer og opslag på sociale medier ifølge AFP flere bygninger, der er blevet jævnet med jorden i den lille by Sulphur i Oklahoma.

Også køretøjer er blevet smadret, og flere træer har mistet deres grene og blade.

Oklahomas guvernør, Kevin Stitt, har erklæret 30 dages undtagelsestilstand, skriver AFP. Dermed er ellers gældende regler midlertidigt sat ud af kraft for at fremskynde hjælpen til 12 af de hårdest ramte amter.

I Sulphur er redningsmandskab gået gennem huse og køretøjer, hvor man har ledt efter ofre eller overlevende.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

SAS øger indtjening i juni - men analytiker spÃ¥r sværere marked SAS tjente flere penge i juni end i maj. Men prisfølsomme forbrugere skaber svÃ... Læs mere
USA kommer med gode økonomiske tal efter skidt dag for tech-aktier Bnp-vækst på 2,8 procent i andet kvartal i USA er godt for både Danmark og de... Læs mere
Skønhedsprodukter driver vækst hos forbrugergigant Unilever ender efter første halvår med et overskud på fire milliarder euro, v... Læs mere
På visse øer stiger beskæftigelsen op mod 15 procent om sommeren På Læsø, Samsø og Bornholm stiger beskæftigelsen om sommeren. Oplevelseserh... Læs mere
Højere omkostninger tager bid af snarlig SAS-ejers driftsoverskud AirFrance-KLM ender efter andet kvartal med et driftsoverskud, der er 220 millio... Læs mere