To skibe, én farlig rute: Derfor kan Hormuz igen ramme din hverdag

Hormuzstrædet er igen blevet centrum for en farlig international krise.

Torsdag blev et skib, der lå for anker ud for De Forenede Arabiske Emirater, beslaglagt og ført i retning af Iran. Samtidig sank et indisk-flaget fragtskib nær Oman efter et angreb, der udløste brand om bord.

Det er endnu ikke klart, hvem der stod bag hændelserne. Men de sker på et tidspunkt, hvor Iran gentager sit krav om kontrol over Hormuzstrædet, og hvor amerikanske og iranske forhandlinger om konflikten i regionen allerede er under hårdt pres.

Ifølge United Kingdom Maritime Trade Operations blev det beslaglagte skib overtaget af uautoriserede personer, mens det lå ankret 38 sømil nordøst for Fujairah i UAE. Fujairah er en vigtig olieeksporthavn, som tidligere har været ramt under krigen med Iran. Det britiske militær oplyser, at fartøjet bevægede sig mod iransk farvand.

Det andet skib, Haji Ali, sank ud for Oman efter et angreb onsdag. Skibet var på vej fra Somalia til Sharjah i UAE, da der opstod brand om bord. Alle 14 indiske besætningsmedlemmer blev reddet af Omans kystvagt og er i sikkerhed.

Indiens udenrigsministerium kaldte angrebet “unacceptable” og fordømte fortsatte angreb på kommerciel skibsfart og civile søfolk.

Hormuzstrædet har længe været en af verdens mest følsomme maritime passager. Før krigen passerede omkring en femtedel af verdens olie gennem strædet. Derfor kan uro i området hurtigt mærkes langt uden for Mellemøsten, blandt andet gennem højere brændstofpriser, dyrere forsikringer og øget usikkerhed for global handel.

Samtidig udspiller krisen sig på et følsomt diplomatisk tidspunkt. USA’s præsident Donald Trump mødtes med Kinas leder Xi Jinping i Beijing, mens uroen ved Hormuz voksede. Det Hvide Hus oplyste, at begge parter var enige om, at strædet skal forblive åbent.

Iran har imidlertid skærpet sin retorik. Landets senior vicepræsident Mohammadreza Aref sagde ifølge iransk stats-tv, at strædet tilhører Iran, og at Teheran ikke vil opgive det “at any price”. Han tilføjede: “It has always been our property.”

En talsperson for Irans retsvæsen sagde samtidig til Iran Daily, at Iran har juridisk ret til at beslaglægge olietankere i strædet, hvis de har forbindelse til USA. Begrundelsen er ifølge talspersonen, at USA har overtrådt internationale maritime regler og begået pirateri.

Den amerikanske topkommandør i Mellemøsten, admiral Brad Cooper, sagde torsdag til lovgivere i Kongressen, at Irans militære kapacitet efter hans vurdering er blevet “dramatically degraded”. Men han advarede samtidig om, at Irans ledere stadig påvirker skibsfarten gennem trusler.

“Their voice is very loud, and the threats are clearly heard by the merchant industry and the insurance industry,” sagde han.

Krisen berører også relationerne mellem Israel og Golfstaterne. Israels premierminister Benjamin Netanyahu sagde, at han diskret havde besøgt UAE under krigen, hvilket UAE hurtigt afviste. Ifølge Yoel Guzansky, seniorforsker ved Institute of National Security Studies i Tel Aviv, forsøger Netanyahu sandsynligvis at vise styrke før israelske valg.

“It’s amazing, it’s the deepest cooperation we’ve ever had … that during a war, Israel is defending an Arab state against Iran. It shows how complicated the Middle East is,” sagde Guzansky.

For verdenshandlen er spørgsmålet nu, om Hormuzstrædet kan holdes åbent. For hvis en af verdens vigtigste olieruter igen bliver ustabil, er det ikke kun et regionalt problem.

Det kan blive en global regning.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.