Verden

Trumps hårde Iran-strategi har ramt muren

Donald Trump har tidligere brugt trusler, pres og ultimative krav som politisk værktøj. Men i Iran-krisen ser den metode ud til at have mødt sin grænse.

Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 16. maj 2026

Donald Trumps hårde forhandlingsstil har tidligere givet ham resultater. Ifølge Reuters har den amerikanske præsident i sit første år tilbage i Det Hvide Hus opnået indrømmelser fra andre lande på områder som told og væbnede konflikter.

Men over for Iran ser billedet anderledes ud.

Den 11 uger lange krise mellem USA og Iran er gået i hårdknude, og Trumps velkendte blanding af offentlige trusler, fornærmelser og ultimative krav ser ifølge flere analytikere ikke ud til at bringe parterne tættere på en aftale.

Tværtimod kan strategien gøre det sværere for Iran at bøje sig.

En central forklaring er ifølge eksperter, at Irans ledere ikke kan acceptere en aftale, der får dem til at fremstå som ydmygede over for deres egen befolkning. Særligt fordi Trump ifølge Reuters insisterer på at kunne fremstille konflikten som en klar amerikansk sejr, mens Iran skal acceptere et totalt nederlag.

“Det kommer uundgåeligt i vejen for en rimelig aftale, fordi ingen regering – ikke kun Irans – har råd til at blive set som én, der har kapituleret,” siger Rob Malley, tidligere Iran-forhandler under Barack Obama og Joe Biden.

Iran er militært presset efter amerikansk-israelske angreb, der ifølge Reuters har dræbt flere topledere og svækket landets militære kapacitet. Alligevel har Teheran bevaret et tungt forhandlingskort gennem sin position omkring Hormuzstrædet, som er afgørende for verdens energiforsyning.

Det betyder, at Iran stadig kan gøre krisen dyr for omverdenen.

Samtidig er Trump under pres på hjemmefronten. Høje benzinpriser, lave approval ratings og et kommende midtvejsvalg gør konflikten politisk risikabel for præsidenten og hans republikanske parti.

Trump har dog ikke vist tegn på at ville dæmpe sin retorik. Ifølge Reuters har han flere gange brugt voldsomme formuleringer om Iran og landets ledere, samtidig med at han har skiftet mellem krav om “ubetinget overgivelse” og opfordringer til forhandling.

Dennis Ross, tidligere højtstående Mellemøst-rådgiver i både demokratiske og republikanske administrationer, advarer om netop den usikkerhed.

“Præsidentens mangel på strategisk tålmodighed og inkonsistensen i hans retorik underminerer det budskab, han ønsker at sende,” siger han.

Andre tidligere embedsmænd vurderer, at Trumps preslinje bygger på en fejlforståelse af Iran. Nate Swanson, tidligere medlem af USA’s Iran-forhandlingsteam, siger:

“Der har været den her falske opfattelse af, at hvis man bare lægger nok pres på Iran, så kapitulerer de, men sådan fungerer det bare ikke med Iran.”

Dermed står Trump med et dilemma. Jo hårdere han presser på for at fremstå som vinder, desto sværere kan det blive for Iran at acceptere en aftale uden at tabe ansigt.

Og så længe begge parter har brug for at kalde udfaldet en sejr, kan krisen fortsætte.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.