Aarhus Universitet udvider professorgruppen på Institut for Mekanik og Produktion med fire professorer inden for forskningsfelter, der blandt andet berører robotteknologi, vindenergi, avancerede materialer, industri og sundhed.
Xuping Zhang bliver professor i mekatronik og robotteknologi, Michal Budzik i kompositmaterialer, Ramin Aghababaei i overflademekanik og tribologi, mens Mahdi Abkar bliver professor i fluidmekanik og turbulensmodellering.
Udvidelsen sker efter mindre end 15 års ingeniørvidenskabelig historie på Aarhus Universitet. Ifølge institutleder Anders Brandt er professoraterne et udtryk for, at flere af instituttets forskningsområder har nået et nyt trin i deres udvikling.
“Vi har gennem en årrække opbygget vores forskningsmiljøer og udviklet vores faglige profil. Nu er vi nået til et punkt, hvor professorer kan få en vigtig rolle som faglige drivkræfter på en række centrale områder og være med til at sætte retning for den videre udvikling af vores forskning,” siger Anders Brandt.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet Technical Sciences.
Robotter skal samarbejde bedre med mennesker
Et af områderne er samspillet mellem mennesker og robotter.
Xuping Zhang forsker i mekatronik og robotteknologi og kombinerer blandt andet robotteknologi med kunstig intelligens og digitale tvillinger. Forskningen retter sig mod robotsystemer, der kan interagere mere naturligt med mennesker og blandt andet anvendes inden for produktion, landbrug, energi og sundhed.
“Den næste generation af robotter bør ikke kun defineres af, hvad robotterne kan, men af hvordan de kan skabe værdi for mennesker og samfund. Derfor fokuserer min forskning på at gøre robotteknologi mere menneskecentreret, bæredygtig og robust,” siger Xuping Zhang.
På materialeområdet får Michal Budzik professoratet i kompositmaterialer. Materialetypen anvendes blandt andet inden for vindenergi, rumfart, forsvar, transport og større infrastrukturer, hvor kombinationen af lav vægt og høj styrke kan være central.
Budzik forsker blandt andet i de grænseflader og samlinger, hvor forskellige materialer mødes, og hvor konstruktioner kan risikere at svigte. Han arbejder desuden med såkaldte arkitekterede materialer, hvor materialets indre geometri designes med bestemte egenskaber for øje.
Det kan eksempelvis handle om samlinger, som kan skilles ad ved reparation eller genanvendelse, eller konstruktioner, der kan levere samme ydeevne med et lavere materialeforbrug.
“Mange af udfordringerne inden for kompositmaterialer ligger mellem traditionelle faggrænser: mellem mekanik og materialekemi, mellem fremstilling og design og mellem laboratoriet og de virksomheder, der skal bruge resultaterne. Professoratet giver mig en stærkere platform for netop den slags samarbejde,” siger Michal Budzik.
![]()
Læs også:
Vindmøller, turbulens og energiforbrug
Mahdi Abkar arbejder med fluidmekanik og turbulens. Et konkret anvendelsesområde er vindmølleparker, hvor luftstrømmen efter én vindmølle påvirker de møller, der står bagved.
Han kombinerer fluidmekanik med computersimuleringer, datadrevne metoder og machine learning for at forstå og forudsige turbulente strømninger.
Forskningen kan også have anvendelse inden for blandt andet pumper, varmesystemer, vandhåndtering, energiomsætning og teknologier til CO2-fangst.
“Hvis vi bliver bedre til at forstå, forudsige og kontrollere komplekse strømninger, kan det få direkte betydning for energieffektivitet, ressourceforbrug og udledninger. Min forskning forsøger at forbinde den grundlæggende fluidmekanik med konkrete ingeniørmæssige udfordringer og i sidste ende bidrage til at begrænse klimaforandringerne,” siger Mahdi Abkar.
Ramin Aghababaei får samtidig et professorat i overflademekanik og tribologi – forskningen i friktion, slid og smøring.
Feltet har betydning for blandt andet pumper, ventiler, lejer og gearkasser i vindmøller samt mindre komponenter i sensorer, elektronik og medicinsk udstyr.
Aghababaei forsker blandt andet i mulighederne for at reducere friktion og slid, forlænge materialers levetid og nedbringe energiforbruget. Et andet forskningsområde er alternativer til fossilt baserede smøremidler og udvikling af overflader med bestemte friktionsegenskaber.
“Jeg synes, det er utrolig givende at arbejde i et felt, hvor grundlæggende forskning kan have så direkte og praktisk værdi for samfundet. Mit mål er at være med til at opbygge et stærkt miljø for forskning, uddannelse og innovation inden for tribologi, som kan bidrage til mere effektive, holdbare og bæredygtige teknologier,” siger Ramin Aghababaei.
Skal styrke samarbejdet med virksomheder
De fire professorater skal ikke alene udvikle de enkelte forskningsområder. Aarhus Universitet ønsker også at styrke samarbejdet internt på instituttet og med virksomheder og forskere uden for universitetet.
Ambitionen er ifølge universitetet, at forskningen kan bringes i anvendelse inden for blandt andet klima, energi, digitalisering og sundhed.
“Vi bedriver forskning på højeste internationale niveau, men forskning skal også skabe impact uden for universitetet. Det gør vi, når vores viden bliver bragt i spil og bidrager til nye teknologier og løsninger på konkrete udfordringer i samfundet,” siger institutleder Anders Brandt.
Han peger samtidig på, at de nye professorer skal være med til både at udvikle deres egne forskningsfelter og skabe samarbejde på tværs af fagområder.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: