Andre nyheder

lør, 16 nov 2024

af Mikkel Preisler

3F-formand: Lad Arne-pensionen følge stigende pensionsalder

Henning Overgaard er formand for 3F og mener, at retten til tidlig pension skal udvides i takt med, at pensionsalderen hæves. (Arkivfoto).
Mathias Svold/Ritzau Scanpix Henning Overgaard er formand for 3F og mener, at retten til tidlig pension skal udvides i takt med, at pensionsalderen hæves. (Arkivfoto).

Der er kommet mange bud på, hvordan fremtidens pensionssystem skal skrues sammen, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) har åbnet op for en genforhandling af den såkaldte velfærdsaftale.

Den siger, at pensionsalderen skal stige i takt med, at den generelle levealder også stiger.

Og den del har fagforeningen 3F's formand, Henning Overgaard, i princippet ikke noget imod. Han mener bare, at retten til den såkaldte Arne-pension - der egentlig hedder tidlig pension - skal følge med i samme takt.

Det siger han til Børsen med henvisning til, at der er forskel på, hvor længe bestemte faggrupper kan holde til at arbejde - og hvornår de træder ind på arbejdsmarkedet.

- Man kan ikke bare blindt blive ved med at hæve pensionsalderen, uden at man sikrer tryghed og ordentlige ordninger for dem, der har været flest år på arbejdsmarkedet, siger han til Børsen.

3F er landets største fagforening. Henning Overgaard mener ikke, at forslaget favoriserer 3F's medlemmer på bekostning af andre.

Han mener bare, at det giver dem en "fair og retfærdig" mulighed for at kunne nå at trække sig, før deres kroppe er slidt op.

I FH mener man også, at retten til Arne-pension skal udvides. Her er holdningen dog også, at den planlagte stigning i pensionsalderen helt skal sløjfes.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

CAPTCHA Me If You Can : Ny metode til at sprede malware Hackere bliver mere og mere kreative når de skal få adgang til vores data - ny... Læs mere
Efter EU-møde: Ingen tegn på fredsvilje fra Rusland, sanktioner forbliver Efter en række højprofilmøder i Paris står det klart: Europæiske ledere afv... Læs mere
Trump truer Canada og EU: Samarbejde kan føre til højere toldsatser Nye handelsstorme brygger over Atlanten : Præsident Donald Trump har endnu en g... Læs mere
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer virksomheder : Tech firma nægter læk af data Techfirmaet Oracle afviser at være blevet hacket - dog har Forsvarets Efterretn... Læs mere