Andre nyheder

tor, 07 nov 2024

Amerikansk centralbank sænker renten med kvart procentpoint

Centralbankchef Jerome Powell har torsdag for anden gang i år sat renten i USA ned. (Arkivfoto).
Tom Brenner/Reuters Centralbankchef Jerome Powell har torsdag for anden gang i år sat renten i USA ned. (Arkivfoto).

Den amerikanske centralbank (Fed) sænker den ledende rente med 0,25 procentpoint.

Det fremgår af en udtalelse på bankens hjemmeside.

Renten er blevet sænket til et spænd mellem 4,5 og 4,75 procent. Spændet var tidligere på 4,75 til 5 procent.

Dermed følger centralbanken op på en rentenedsættelse for halvanden måned siden.

I september valgte Fed for første gang siden marts 2020 at sænke den amerikanske rente. Dengang med 0,5 procentpoint.

Dermed er renten sammenlagt sænket med 0,75 procentpoint inden for kort tid.

Tirsdagens valg af Donald Trump som USA's kommende præsident ventes at få stor indflydelse på landets økonomi, og der var spekuleret i, om det kunne få indflydelse på torsdagens rentemelding.

Centralbanken valgte dog at holde fast i den forventede rentenedsættelse.

Fed-chef Jerome Powell kan i øvrigt med stor sandsynlighed sidde trygt i sin stol frem til 2026. En af Trumps seniorrådgiver oplyser torsdag til CNN, at Powell får lov til at sidde sin periode ud.

Det var Trump selv, der i 2018 udpegede Powell som chef for centralbanken, mens den siddende præsident, Joe Biden, i 2022 forlængede ham med yderligere fire år.

Den amerikanske centralbanks fulde navn er The Federal Reserve. Den blev skabt i 1913 efter en række krak og kriser i det amerikanske banksystem.

Centralbanken har til opgave at fastlægge en pengepolitik, så økonomien er afbalanceret, og beskæftigelsen er så høj som muligt, samtidig med at priserne udvikler sig stabilt.

Kilde: /ritzau/Reuters

Andre læser også

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere
Ministerium køber New York-bolig for 60 millioner for at effektivisere DF kalder det "ude af proportioner", at staten har købt chefbolig i New York, d... Læs mere