Andre nyheder

søn, 10 mar 2024

af Mikkel Preisler

Andreas Mogensen overlader ansvaret for rumstation til efterfølger

Danske Andreas Mogensen blev sendt afsted mod Den Internationale Rumstation ISS den 26. august sidste år. Nu går turen snart tilbage til Jorden. (Arkivfoto)
Joel Kowsky/Ritzau Scanpix Danske Andreas Mogensen blev sendt afsted mod Den Internationale Rumstation ISS den 26. august sidste år. Nu går turen snart tilbage til Jorden. (Arkivfoto)

Efter seks måneder i rummet er det søndag blevet tid til, at den danske astronaut, Andreas Mogensen, giver afkald på sin titel som kommandør på Den Internationale Rumstation (ISS).

Under en livesending overlader han ansvaret til sin russiske efterfølger, kosmonauten Oleg Kononenko.

Det skete omkring klokken 17 dansk tid.

- Dette har været mit livs eventyr, siger danskeren, mens han overrækker nøglerne til rumskibet til den 59-årige russer.

Sammen med tre andre blev Andreas Mogensen sendt mod rumstationen den 26. august sidste år.

Danskeren blev efter en måneds ophold kommandør på Den Internationale Rumstation.

Nu går turen snart tilbage til Jorden.

Ifølge en kalender på det amerikanske rumagentur Nasas hjemmeside sætter Andreas Mogensen og de tre øvrige medlemmer af Crew 7 sig i en rumkapsel mandag. Lugen lukkes klokken 14.15 dansk tid.

Tirsdag lander de - hvis alt går efter planen - i havet ud for Floridas kyst klokken 10.35 dansk tid.

Danskeren fortæller under transmissionen søndag, at han særligt har lagt mærke til, at tid har været et underligt element, mens han har befundet sig om bord på ISS.

- På den ene side føles det som om, at det er en evighed, siden vi sagde farvel. På den anden føles det som om, at tiden er fløjet afsted, siger han og kigger rundt på sine kompagnoner.

- Det er en bittersød følelse af tage afsted, men vi er glade for, at vi snart ser vores familier igen.

Andreas Mogensen tog sig også tid til at sende en hilsen afsted på dansk, hvor han understregede, at det havde været "en stor fornøjelse at arbejde om bord på ISS".

- Vi har opnået utroligt meget med videnskabelige forsøg og sågar en rumvandring, selv om jeg ikke selv nåede det, siger han videre.

Han er den første danske astronaut nogensinde og skulle dermed også have været den første til at gennemføre en rumvandring.

Men den blev udskudt flere gange på grund af et læk på rumstationen, og til sidst var det for sent.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Kæmpe jordskælv i Thailand og Myanmar Thailand og Myanmar er i dag blevet ramt af et voldsomt jordskælv, der har medf... Læs mere
Volvo bruger AI og virtuelle miljøer til at forbedre sikkerheden Volvo går forrest i jagten på mere sikker kørsel – med banebrydende AI og v... Læs mere
Audi tager banebrydende skridt med virtuel styring i karrosseriproduktion Audi skaber verdensnyhed med virtuel produktionsstyring i karrosseriafdelingen o... Læs mere
Opel sætter ny standard for sædekomfort i Grandland og Astra Opel tager komfort og bæredygtighed til nye højder med avancerede ergonomiske ... Læs mere
Mercedes-Benz sætter ny standard for bæredygtighed med ny CLA-model Mercedes-Benz tager endnu et skridt mod en grønnere fremtid med lanceringen af ... Læs mere