Andre nyheder

tor, 05 sep 2024

Asos sælger hovedparten af Topshop til dansk modemilliardær

Anders Holch Povlsen er blandt de rigeste personer i Danmark. Han ejer blandt andet Bestseller-koncernen og majoriteten i FC Midtjylland. (Arkivfoto).
Henning Bagger/Ritzau Scanpix Anders Holch Povlsen er blandt de rigeste personer i Danmark. Han ejer blandt andet Bestseller-koncernen og majoriteten i FC Midtjylland. (Arkivfoto).

Den britiske nethandel Asos har solgt mærkerne Topshop og Topman til et nyt selskab, hvor den danske rigmand Anders Holch Povlsen ejer hovedparten.

Det oplyser Asos torsdag ifølge Reuters.

De to brands skal fremover ejes gennem et fælles selskab, som Anders Holch Povlsens holdingselskab Heartland kommer til at eje 75 procent af. De resterende 25 procent vil være ejet af Asos.

Anders Holch Povlsen ejer i forvejen en del af Asos.

Asos oplyser ifølge Reuters, at selskabet forventer at tjene 118 millioner pund på salget af de to brands. Det svarer til lidt over en milliard kroner.

Anders Holch Povlsen er blandt de rigeste personer i Danmark. Han ejer Bestseller-koncernen, som står bag mærker som Jack & Jones, Only og Vero Moda.

I august 2023 blev det desuden meldt ud, at Anders Holch Povlsen købte aktiemajoriteten i superligaklubben FC Midtjylland.

Asos er en online platform, hvor man kan købe en række varer inden for mode og kosmetik.

Selskabet oplyser ifølge Reuters torsdag, at det forventer, at det årlige salg bliver en smule lavere end tidligere forventet. Men Asos forventer at tjene i den øvre del af markedets forventninger, lyder det.

Asos købte mærkerne Topshop og Topman i 2021, da den tidligere ejer Arcadia var under administration. Efterfølgende blev alle Topshop-butikker lukket, og mærket har siden udelukkende været solgt online.

Torsdag stiger Asos-aktien markant på børsen i London. Omkring klokken 14.30 er aktien steget over 20 procent.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere