Andre nyheder

tir, 04 feb 2025

Bavarian-aktien falder med 10 procent efter ny prognose

Bavarian Nordic har udviklet koppevaccinen Jynneos, der også forhandles under navnet Imvamune og Imvanex, og som beskytter mod mpox. (Arkivfoto).
Bavarian Nordic/Reuters Bavarian Nordic har udviklet koppevaccinen Jynneos, der også forhandles under navnet Imvamune og Imvanex, og som beskytter mod mpox. (Arkivfoto).

Mandag aften offentliggjorde Bavarian Nordic sine forventninger til det igangværende regnskabsår, og de er ikke blevet modtaget særligt godt på fondsbørsen.

Medicinalselskabets aktie handles tirsdag formiddag i niveauet omkring kurs 168.

Det er et fald på 10 procent i forhold til mandagens lukkekurs, og det signalerer, at prognosen ikke kunne leve op til forventningerne.

Bavarian Nordic regner med at kunne levere en omsætning på mellem 5,7 og 6,7 milliarder kroner i år.

Det vil i givet fald være en forbedring i forhold til 2024, men det er samtidig noget under analytikernes gennemsnitlige forventning på knap 6,5 milliarder kroner.

Og det skuffer altså investorerne, der i forvejen havde sendt Bavarian Nordics kurs ned med 5,3 procent mandag.

Dermed ligger aktien til sammenlagt at have tabt 16 procent sammenlignet med torsdagens lukkekurs.

Og går man længere tilbage, har aktien lige nu tabt mere end 40 procent af sin værdi i midten af august sidste år, hvor den foreløbig toppede i kurs 283,5.

Bavarian Nordic fremstiller koppevaccinen Jynneos, der har vist sig at være effektiv mod mpox, også kaldet abekopper.

Selskabet har derfor fået forøget opmærksomhed i forbindelse med det mpox-udbrud, der blev registreret i 2022, og som også har ført til, at sygdommen er registreret i Danmark.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Fond fokuserer på naturarealer og skovrejsning i grøn trepartsstøtte Novo Nordisk Fonden og regeringen indgik sidste år en principaftale, som nu er ... Læs mere
Tyske turister hjælper danske overnatningssteder til rekordår Antallet af turistovernatninger i Danmark voksede sidste år med 1,3 millioner t... Læs mere
3F skal spare 100 millioner kroner og nedlægger stillinger Fagforbundet 3F vil i forbindelse med besparelser omlægge interne aktiviteter. ... Læs mere
Folketinget holder gudstjeneste for at udtrykke støtte til Ukraine Det er snart tre år siden, Rusland invaderede Ukraine, og det markeres af Folke... Læs mere
Kriseramt energiudvikler får opbakning til redningsplan Selskabet Better Energy forsøger med sin rekonstruktionsplan at få reduceret o... Læs mere