Andre nyheder

ons, 15 jan 2025

Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag

Ny beredskabsaftale afsætter 600 millioner til renoveringer, øvelser og personale og præsenteres af beredskabsminister Torsten Schack Pedersen.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Ny beredskabsaftale afsætter 600 millioner til renoveringer, øvelser og personale og præsenteres af beredskabsminister Torsten Schack Pedersen.

Det statslige beredskab vil få tilført 608 millioner kroner over to år, som skal gå til nyt udstyr, mere uddannelse og øget cybersikkerhed.

Det bliver en del af en aftale om dele af Danmarks beredskab, erfarer en række medier herunder Ritzau, efter at TV Midtvest bragte historien først.

Aftalen var lovet inden jul 2024, men vil blive præsenteret onsdag formiddag af beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V).

Det sker onsdag klokken ni, bekræfter ministeriet i en pressemeddelelse.

Der vil derudover skulle bruges 183 millioner kroner årligt til og med 2033 ifølge aftalen, som et flertal i Folketinget står bag.

Forhandlingsforløbet er været præget af usikkerhed. Blandt andet har flere ordførere og Danske Beredskaber kritiseret ministeren for, at det kommunale beredskab ikke bliver omfattet af aftalen.

Det bliver i stedet op til Finansministeriet og Kommunernes Landsforening, KL, når der til foråret skal forhandles om kommunernes økonomi.

Beredskabsministeriet blev netop nedsat for at samle ansvaret for Danmarks beredskab og sikkerhed i ét ministerium.

Men siden er kritikken væltet ned over Torsten Schack Pedersen.

Det er fortsat uvist, hvor stor magt ministeriet skal have over for andre instanser.

En kommission skal se på, om ministeriet får lovhjemmel til at kræve eller blot anbefale noget, når det skal pålægge andre at styrke deres beredskab.

Ministeriet har fået kritik for ikke at have et telefonnummer endnu og for ikke at købe domænet Beredskabsministeriet.dk, som i stedet drives af en person, der driver gæk med regeringen og advarer mod en zombieapokalypse.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år I 2024 landede antal lånetilbud ti procent lavere end i 2023. Det skyldes lav i... Læs mere
Ministerium hjælper misbrugt SF'er i sag om falske opslag På sociale medier deles der falske opslag, der hævder, at SF-politiker beder R... Læs mere
Minister vil undgå slettet gæld til kriminelle som får tilbagefald Kriminelle skal i fem år afstå fra yderligere kriminalitet for at få eftergiv... Læs mere
Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere
Mund- og klovsyge i Tyskland giver nye udfordringer for Danish Crown Store mængder tysk kød skal finde nye veje rundt i Europa, efter at Storbritan... Læs mere