Finans

ons, 15 jan 2025

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år

I løbet af 2024 har renterne langsomt bevæget sig nedad. Det har fået kursen på realkreditinstitutternes fireprocentslån til at kravle over kurs 100 og dermed bragt 3,5-procentslånet i spil hen mod slutningen af året. (Arkivfoto).
Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix I løbet af 2024 har renterne langsomt bevæget sig nedad. Det har fået kursen på realkreditinstitutternes fireprocentslån til at kravle over kurs 100 og dermed bragt 3,5-procentslånet i spil hen mod slutningen af året. (Arkivfoto).

Danske realkreditinstitutter har i løbet af 2024 givet det færreste antal lånetilbud i mindst 28 år.

Det viser tal fra Finans Danmark onsdag morgen.

Ifølge Sune Malthe-Thagaard, som er chefanalytiker hos Totalkredit, skyldes det lave antal lånetilbud især, at interessen for at omlægge lån har været lav.

- Det er især i de år, hvor der har været større konverteringsbølger, at antallet af lånetilbud brager i vejret. Det kræver at renterne svinger meget, før konverteringsbølgerne ruller ind over Danmark, skriver han i en kommentar.

I december landede det samlede antal lånetilbud på 13.048. Det bringer det samlede antal lånetilbud i hele 2024 op på 157.625, hvilket er godt ti procent færre end året før.

Finans Danmarks statistik går tilbage til 1996.

I løbet af 2024 har renterne langsomt bevæget sig nedad. Det har fået kursen på realkreditinstitutternes fireprocentslån til at kravle over kurs 100 og dermed bragt 3,5-procentslånet i spil hen mod slutningen af året.

Men ifølge Sune Malthe-Thagaard har der ikke helt været nok boligejere med et lån til fem procent, hvor det har kunnet betale sig at omlægge, fordi renten det meste af året har ligget på fire procent.

Men han forventer, at antallet af lånetilbud vil stige i 2025 som følge af, at flere vil nedkonvertere deres lån.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Fond fokuserer på naturarealer og skovrejsning i grøn trepartsstøtte Novo Nordisk Fonden og regeringen indgik sidste år en principaftale, som nu er ... Læs mere
Tyske turister hjælper danske overnatningssteder til rekordår Antallet af turistovernatninger i Danmark voksede sidste år med 1,3 millioner t... Læs mere
3F skal spare 100 millioner kroner og nedlægger stillinger Fagforbundet 3F vil i forbindelse med besparelser omlægge interne aktiviteter. ... Læs mere
Folketinget holder gudstjeneste for at udtrykke støtte til Ukraine Det er snart tre år siden, Rusland invaderede Ukraine, og det markeres af Folke... Læs mere
Kriseramt energiudvikler får opbakning til redningsplan Selskabet Better Energy forsøger med sin rekonstruktionsplan at få reduceret o... Læs mere