Andre nyheder

søn, 18 aug 2024

af Mikkel Preisler

Bestillingsbusser og frivillige skal binde Danmark bedre sammen

- Vi kommer med udspillet til at skabe et Danmark i bedre geografisk balance, siger minister for by og land Morten Dahlin (V).
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix - Vi kommer med udspillet til at skabe et Danmark i bedre geografisk balance, siger minister for by og land Morten Dahlin (V).

Busrute efter busrute bliver nedlagt i hele Danmark.

Det er ikke holdbart, hvis landet skal hænge sammen ifølge regeringen, som derfor vil indføre bus-på-bestilling og frivillighedsbusser som en forsøgsordning.

Det er en del af et samlet udspil til gavn for landdistrikterne, som forventes præsenteret i sin helhed i næste uge.

- Vi kommer med udspillet til at skabe et Danmark i bedre geografisk balance. En væsentlig del af det er muligheder for transport, fordi der i dag er for dårlige muligheder for transport, hvis man bor uden for en større by, siger minister for by og land Morten Dahlin (V).

Fra sommeren i år er Holstebro Kommune begyndt at nedlægge alle bybusser.

Regeringen vil løse problemerne med bestillingsbusser og ved at få flere frivillige bag rattet, der vil køre naboer frem og tilbage i lokalområdet.

Ministeriet ikke ønsker at oplyse prisen endnu.

Udspillet er resultatet af en proces, hvor regeringen gennem borgermøder i hele Danmark har samlet inspiration.

En kortlægning fra et ekspertudvalg for den kollektive trafik viser, at 180.000 borgere ikke har adgang til et stoppested eller station inden for 2,8 kilometer.

Den ventes at komme med sine endelige anbefalinger senere på året, hvor to af idéerne er bus-på-bestilling og frivillighedsbusser.

Bus-på-bestilling betyder, at man bestiller en bus til at komme til et stoppested i nærheden.

- Det er et alternativ til tomme busser, der kører rundt steder, hvor der ikke er nogen, der stiger på dem, og hvor der ikke er nogen, der stiger af dem.

- Det fungerer rigtig godt i Sverige, og de foreløbige erfaringer fra forsøgsprojektet i Haslev er også rigtig positive. Så det kunne vi godt tænke os at få rullet ud og forsøge os med nogle flere steder, siger ministeren.

Blandt andet i Sønderborg findes der frivillighedsbusser, og det skal nu bredes ud til resten af landet i en forsøgsordning.

Her kan den lokale præst eller købmand melde sig til at køre en bus fra lokalområdet ind til hovedbyen med de passagerer, der gerne vil med. Det kan være en minibus, der stilles til rådighed for lokalsamfundet.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Kina advarer EU: Handelskrig om elbiler vil ramme danske forbrugere hårdt Kinas handelsminister Wang Wentao opfordrer nu EU til at løse striden omkring h... Læs mere
Clara Tauson udnyttede ikke chancen Clara Tauson fik en uventet mulighed da spanske Paula Badosa fik rygproblemer Læs mere
Henrik Sass Larsen stopper som direktør i Aktive Ejere Tidligere topminister Henrik Saas Larsen tvunget til at gå: Tiltalt i alvorlig ... Læs mere
Millioner af europæiske støttekroner fastfrosset i USA – Danske virksomheder risikerer at blive fanget Flere europæiske lande kæmper netop nu med at få penge tilbage, som USA har t... Læs mere