Andre nyheder

man, 01 jul 2024

Boeing køber underleverandør tilbage igen

Spirit Aerosystems har hovedkvarter i Wichita i den amerikanske delstat Kansas. (Arkivfoto).
Nick Oxford/Reuters Spirit Aerosystems har hovedkvarter i Wichita i den amerikanske delstat Kansas. (Arkivfoto).

Flyproducenten Boeing har indgået en milliardaftale aftale om køb af underleverandøren Spirit Aerosystems, der blandt andet producerer flyskrog og -vinger.

Dermed kommer Spirit Aerosystems i overført betydning hjem igen, efter at selskabet blev solgt fra af Boeing-koncernen i 2005.

Boeing betaler med egne aktier for Spirit, som handles til en pris svarende til 8,3 milliarder dollar eller 57,5 milliarder kroner på gældfri basis.

Både Boeing og Spirit har været hårdt ramt af hændelsen 5. januar, hvor et panel i siden på et Boeing 737 Max 9-fly fra Alaska Airlines blæste ud midt under en flyvning.

Flyskroget var leveret af Spirit Aerosystems, der ligesom Boeing efterfølgende har været under anklage for at sjuske med kvaliteten.

- Dette er en af de mest betydningsfulde handlinger, som vi har foretaget i vores forsøg på at demonstrere vores stålsatte vilje til at styrke kvaliteten og sikre, at Boeing er det selskab, som verden har brug for, at det er, skriver Boeings administrerende direktør, Dave Calhoun, i en besked til de ansatte ifølge CNBC.

Forhandlingerne om en overtagelse af Spirit har stået på i nogle måneder. Et af elementerne i aftalen er, at konkurrenten Airbus overtager de af Spirits fabrikker, som leverer dele til Airbus-fly.

Boeings overtagelse af Spirit Aero Systems forventes at blive gennemført i sommeren 2025.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere