Andre nyheder

tir, 19 nov 2024

af Mikkel Preisler

Dansk stjernearkitekt tegner luksusboliger i kritiseret oliestat

Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels står bag 226 kommende luksuslejligheder i De Forenede Arabiske Emirater. (Arkivfoto).
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels står bag 226 kommende luksuslejligheder i De Forenede Arabiske Emirater. (Arkivfoto).

Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels står bag 226 luksuslejligheder, der skal opføres i De Forenede Arabiske Emirater.

Det skriver Politiken.dk.

Lejlighederne på øen Saadiyat ud for landets hovedstad, Abu Dhabi, får udsigt over et nyt nationalmuseum, som er under opførelse.

De Forenede Arabiske Emirater kritiseres af menneskeretsorganisationer for at krænke menneskerettigheder.

Bjarke Ingels er ifølge Politiken ligeledes involveret i et projekt i nabolandet Saudi-Arabien med fremtidsbyen Neom.

Her skal Bjarke Ingels være med til at bygge en ottekantet havnebydel.

Også Saudi-Arabien kritiseres med jævne mellemrum for brud på menneskerettighederne.

Arkitekten har tidligere forholdt sig til kritikken i forbindelse med en præsentation af tegnestuens rekordomsætning i 2023.

- Det er klart, der er mange ting, der kan ændres til det bedre i Saudi-Arabien, og vi har et ansvar for at sikre, at de opgaver, vi tager del i, bidrager til at skabe en positiv udvikling for landet og de mennesker, der kommer til at bo der, sagde Bjarke Ingels i juni til Børsen.

Tegnestuen rundede i 2023 for første gang en milliard kroner i omsætning.

Bjarke Ingels grundlagde i 2006 tegnestuen BIG (Bjarke Ingels Group, red.), som i dag har mere end 700 ansatte og kontorer i syv byer.

Udover København er det Oslo, London, Barcelona, New York, Los Angeles og Shenzen i Kina.

Bjarke Ingels har i årenes løb modtaget en række priser og anerkendelse for sit arbejde.

Lejlighederne på øen Saadiyat skal ifølge Politiken stå klar i 2028.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

CAPTCHA Me If You Can : Ny metode til at sprede malware Hackere bliver mere og mere kreative når de skal få adgang til vores data - ny... Læs mere
Efter EU-møde: Ingen tegn på fredsvilje fra Rusland, sanktioner forbliver Efter en række højprofilmøder i Paris står det klart: Europæiske ledere afv... Læs mere
Trump truer Canada og EU: Samarbejde kan føre til højere toldsatser Nye handelsstorme brygger over Atlanten : Præsident Donald Trump har endnu en g... Læs mere
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer virksomheder : Tech firma nægter læk af data Techfirmaet Oracle afviser at være blevet hacket - dog har Forsvarets Efterretn... Læs mere