Andre nyheder

lør, 07 dec 2024

Danske unge får 15 millioner til Europa-rejser

Europaminister Marie Bjerre (V) har netop offentliggjort EuropaPuljen ved Dansk Ungdoms Fællesråds (DUF) møde på Fyn. Pengene er afsat til rejser og oplysningsaktiviteter for danske unge. (Arkivfoto).
Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix Europaminister Marie Bjerre (V) har netop offentliggjort EuropaPuljen ved Dansk Ungdoms Fællesråds (DUF) møde på Fyn. Pengene er afsat til rejser og oplysningsaktiviteter for danske unge. (Arkivfoto).

Regeringen har netop lanceret en ny pulje til danske unge, der vil rejse i Europa.

EuropaPuljen råder over 15 millioner kroner, og kan søges af danske ungdomsorganisationer.

Pengene skal bruges til at styrke det europæiske sammenhold, lyder det fra europaminister Marie Bjerre (V).

EuropaPuljen er lørdag blevet offentliggjort ved Dansk Ungdoms Fællesråds (DUF) møde på Fyn, hvor europaministeren er en af hovedtalerne.

Puljen lanceres i anledning af, at Danmark overtager formandskabet for Rådet for den Europæiske Union den 1. juli 2025.

Ifølge Marie Bjerre er det tydeligt, at der mere end nogensinde før er brug for et stærkt sammenhold i Europa.

- Vi er nødt til at gøre det sammen, hvis vi skal løse de mange udfordringer, vi står overfor.

- Mange af de her unge mennesker kommer formentlig til at have en stor betydning for demokratiet fremadrettet, og så nytter det ikke noget, at vi ikke har forståelse og kendskab til hinanden og vores kulturer, siger ministeren.

Det anslås, at puljen rækker til, at op mod 3000 unge mennesker kan rejse ud i Europa.

75 procent af puljens penge er reserveret til rejser, mens den sidste del af puljen er reserveret til oplysningsaktiviteter i Danmark.

Puljen er oprettet i samarbejde med DUF, og det er også her ansøgninger til puljen bliver behandlet.

Puljen er et af flere elementer i regeringens ungeindsats i forbindelse med formandskabet.

Flere initiativer vil angiveligt blive lanceret inden for de kommende måneder.

Det er ottende gang, at Danmark har EU-formandskabet. Sidste gang var i 2012.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Minister vil se på om værft kan servicere skyggeflåde og søværnet Skibe fra søværnet serviceres på dansk værft side om side med skibe, som und... Læs mere
Fitnesskæde får bøde på 600.000 kroner for vildledning af forbrugere Arca gjorde ikke tydeligt opmærksom på, at man blev tilmeldt et løbende abonn... Læs mere
Danske kampfly og skibe bidrager til overvågning i Østersøen Danmark bidrager til Nato-indsats med blandt andet fly og skibe, oplyser Forsvar... Læs mere
Myndigheder får lettere ved at håndtere forbud mod ulovlige bander Politi og øvrige myndigheder skal med ny lov få bedre muligheder for at sætte... Læs mere
Medier: Ansatte har i flere år oplevet seksuel chikane i advokatfirma Djøf mener, at der er tale om et alvorligt ledelsessvigt i Plesner. Ledende par... Læs mere