Andre nyheder

lør, 23 sep 2023

Danske virksomheder ser stadig mindre lyst på fremtiden

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik fredag. Særligt i industrien har synet på de kommende måneder udviklet sig i negativ retning med en overvægt af virksomheder, som forventer fald i både produktion og beskæftigelse. - Dansk økonomi er på vej til at bremse mere op. Sandsynligvis i en sådan grad, at også arbejdsmarkedet bliver ramt, lyder det fra Søren Kristensen, cheføkonom hos Sydbank, i en skriftlig kommentar. - Det er dog også vigtigt at påpege, at det ligner en afmatning af dansk økonomi, men altså ikke en decideret krise. Samlet faldt den såkaldte erhvervstillidsindikator fra 97,3 i august til 93,4 i september. I juli var den oppe på 100,1. Indikatoren tager højde for tilliden i både industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel. Værdier under 100 ligger under det historiske gennemsnit. Faldet i industriens forventninger til fremtiden dækker over en række forskelle brancherne imellem. Mens medicinalindustrien venter stigende beskæftigelse, har forventningerne taget et gevaldigt dyk hos føde-, drikke- og tobaksvareindustrien og maskinindustrien. Samlet tegner det et billede af et dansk erhvervsliv, som er påvirket af udfordringer rundtomkring i verden. Det mener Morten Granzau, vicedirektør i Dansk Industri. - På vores eksportmarkeder er aktiviteten banket ned af høje renter og lav efterspørgsel. I Danmark er vi stærkt afhængige af at handle med verden omkring os, så når det blæser der, kommer danske virksomheder også i modvind, siger han i en skriftlig kommentar. /ritzau/

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere