Andre nyheder

ons, 21 aug 2024

af Mikkel Preisler

Demant køber hørecenterkæde af rivalen GN

Demant laver blandt andet høreapparater under varemærket Oticon. Selskabet driver også hørekæden Audika. (Arkivfoto).
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Demant laver blandt andet høreapparater under varemærket Oticon. Selskabet driver også hørekæden Audika. (Arkivfoto).

De to danske kæmper inden for høreapparater, GN og Demant, har indgået en bemærkelsesværdig handel.

Demant overtager Dansk Hørecenter, som hidtil har været ejet af GN og driver 36 høreklinikker med 80 ansatte landet over.

Det fortæller MarketWire på baggrund af pressemeddelelser fra de to parter.

Når GN efter 10 års ejerskab har besluttet sig for at skille Dansk Hørecenter fra, handler det om at selskabet ikke længere ser et strategisk formål med at drive detailvirksomhed.

Det gør man derimod i Demant, der i forvejen ejer Audika Danmark med 42 butikker, og som efter opkøbet altså næsten bliver fordoblet, når kæderne efter planen fusioneres over tid.

- Hermed når Audika Danmark en størrelse, hvor betydelige stordriftsfordele vil opstå. Kunderne vil få glæde af et endnu større netværk af høreklinikker på tværs af landet, når de har brug for audiologisk rådgivning og service, skriver Demant i en pressemeddelelse.

Demant producerer blandt andet høreapprater af mærkerne Oticon og Bernafon, ligesom selskabet også producerer udstyr til høreklinikker og headsets til professionel brug.

GN producerer også høreapparater under navnene Resound og Beltone, ligesom selskabet også driver headset-producenten Jabra og laver gamer-udstyr under Steelseries-brandet.

Dansk Hørecenters omsætning udgjorde ifølge GN omkring én procent af den samlede omsætning i selskabets Hearing-division.

Kilde: /ritzau/MarketWire

Andre læser også

CAPTCHA Me If You Can : Ny metode til at sprede malware Hackere bliver mere og mere kreative når de skal få adgang til vores data - ny... Læs mere
Efter EU-møde: Ingen tegn på fredsvilje fra Rusland, sanktioner forbliver Efter en række højprofilmøder i Paris står det klart: Europæiske ledere afv... Læs mere
Trump truer Canada og EU: Samarbejde kan føre til højere toldsatser Nye handelsstorme brygger over Atlanten : Præsident Donald Trump har endnu en g... Læs mere
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer virksomheder : Tech firma nægter læk af data Techfirmaet Oracle afviser at være blevet hacket - dog har Forsvarets Efterretn... Læs mere