Andre nyheder

ons, 27 nov 2024

Digitaliseringsminister melder afbud til TikTok-konference i protest

Det sociale medie TikTok er ikke populært hos blandt andre digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen (M).
Matt Slocum/Ritzau Scanpix Det sociale medie TikTok er ikke populært hos blandt andre digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen (M).

Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) skulle torsdag have deltaget i en konference i København, som bliver arrangeret af det sociale medie TikTok.

Men ministeren har besluttet ikke at dukke op til konferencen, der bærer navnet "Et fælles ansvar - børn og unges digitale dannelse og brug af sociale medier".

- Jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg burde deltage - men det, der kom frem i weekenden, blev dråben, skriver hun på det sociale medie Bluesky.

- TikTok har ikke handlet på mange af de rapporteringer af farligt selvskadeindhold, som Red Barnet og Børns Vilkår løbende har sendt til dem. Derfor har jeg valgt at melde afbud, skriver Caroline Stage.

Ministeren skulle ifølge programmet have deltaget i et interview på konferencen om, hvordan samfundet kan blive rustet til unges brug af skærme og digitale dannelse.

Også organisationerne Børns Vilkår og Red Barnet har meldt afbud.

Det oplyser Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, og direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl i en fælles udtalelse på LinkedIn.

De to skulle have deltaget i en paneldebat med blandt andre TikToks politiske chef i Danmark, Christian Hannibal.

- TikTok blev for flere uger siden bekendt med over 700 videoer med selvskade, og i dag er en stor del stadig frit tilgængelige. De sidste mange år har vi som organisationer videreformidlet børns gruopvækkende oplevelser på TikTok.

- Men det er et sisyfosarbejde, hvor vi som danske børneorganisationer bruger midler og tid på at rydde op på deres platform, fordi de ikke selv lever op til deres ansvar. Forureneren skal betale, skriver Rasmus Kjeldahl og Johanne Schmidt-Nielsen på LindkedIn.

Et borgerforslag om at forbyde sociale medier som TikTok, Snapchat og Instagram for alle unge under 18 år har netop rundet 50.000 støtter.

Det betyder, at forslaget skal tages op i Folketinget.

Johanne Schmidt-Nielsen, Rasmus Kjeldahl og Caroline Stage siger, at selv om dialog er vigtigt, giver det ikke mening for dem at deltage i konferencen.

- Dialog er vigtigt, men situationen kræver handling - ikke flere fine konferencer og tomme hensigter.

- TikTok burde bruge tiden på at fjerne farligt selvskadeindhold, som børneorganisationerne gentagne gange har anmeldt, skriver Caroline Stage på Bluesky.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere