Andre nyheder

tir, 03 sep 2024

af Mikkel Preisler

Efter travl sommer tror Københavns Lufthavne på højere indtjening

Københavns Lufthavne forventer nu en omsætningsvækst på 24 procent i 2024. Tidligere forventede selskabet en vækst på 20 procent. (Arkivfoto).
Claus Bech/Ritzau Scanpix Københavns Lufthavne forventer nu en omsætningsvækst på 24 procent i 2024. Tidligere forventede selskabet en vækst på 20 procent. (Arkivfoto).

Højere rejseaktivitet får nu Københavns Lufthavne til at forvente en højere indtjening i 2024.

Det skriver selskabet i en selskabsmeddelelse.

Tidligere forventede selskabet, at 29 millioner rejsende ville passere gennem Københavns Lufthavn i 2024. Nu lyder forventningen, at passagertallet når 29,8 millioner.

Hvis det lykkes, forventer Københavns Lufthavne at tjene mellem 1,25 og 1,40 milliarder kroner før skat i 2024. Tidligere lød forventningen på en indtjening mellem 1,15 og 1,35 milliarder kroner.

- Denne stigning baserer sig primært på vækst i passagerer og afdæmpes til dels af en højere andel transferpassagerer, skriver selskabet i meddelelsen.

Det understreges dog, at forventningerne til året fortsat er præget af usikkerhed. En forværring af geopolitiske eller makroøkonomiske forhold kan påvirke rejselysten og lufthavnens indtjening negativt, lyder det.

Københavns Lufthavne forventer en omsætningsvækst på 24 procent i 2024. Tidligere forventede selskabet en vækst på 20 procent.

Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er den højere rejselyst blandt andet hjulpet på vej af prisfald.

- Opjusteringen er udtryk for en høj rejselyst, der faktisk også er hjulpet af billetprisfald. Københavns Lufthavn nyder godt af både fremgang i passagertallene og højere takster (lufthavnstakster, red.), skriver han i en kommentar.

Lufthavnstakster er den pris, flyselskaberne betaler for at bruge lufthavnens baner og terminaler.

Tirsdag morgen er passagertallene for august i Københavns Lufthavn blevet offentliggjort. I sommermånederne fløj sammenlagt ni millioner rejsende via lufthavnen.

Det er på niveau med de travle somre i 2018 og 2019 inden coronapandemien, selv om der var færre passagerfly, der lettede fra lufthavnen.

- Det skyldes, at flere flyselskaber flyver med mere moderne fly med plads til flere passagerer, og at flyselskaberne er blevet bedre til at fylde flyene, siger Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn, i forbindelse med passagertallene.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Skræmmende ord fra Musk: Det er en revolution Musk afviser kritik af hans arbejde for DOGE Læs mere
2026 GMC Sierra EV får nye varianter og lavere startpris GMC udvider sortimentet af sin elektriske pickup med nye varianter, lavere prise... Læs mere
Undersøgelse: tilliden til Tesla styrtdykker – To ud af tre amerikanere vil ikke eje en Tesla En ny måling viser, at hele 67 procent af amerikanerne ikke vil eje eller lease... Læs mere
Kong Charles rydder kortvarigt kalenderen op grund af kræft Kong Charles oplever mindre birkvinger med hans behandling : Kalender ryddes for... Læs mere
25 procent told rammer hele bilmarkedet: Her bygges bilerne 25 procents told på alle importerede biler til USA sender chokbølger gennem bi... Læs mere