Andre nyheder

ons, 20 sep 2023

Elbiler stod for mere end en femtedel af EU-bilsalget i august

Ud af det samlede bilsalg i EU i august var mere end hver femte elbil. Det er første gang, at det er tilfældet. Det fremgår af en opgørelse fra brancheorganisationen De Danske Bilimportører. Den repræsenterer bilproducenterne i Danmark. - Det er glædeligt, at elbilerne slår igennem i EU. Elbilerne udgør nu en femtedel af salget i EU, og denne andel vil kun blive større, siger Mads Rørvig, administrerende direktør for Danske Bilimportører, i pressemeddelelsen. Mere præcist udgjorde elbilerne 21 procent af det samlede salg. Imens udgjorde plug-in hybridbilerne 7,4 procent af salget. Dermed var næsten tre ud af ti solgte biler opladelige - nemlig 28,4 procent. Mens elbilerne fortsætter med at tage markedsandele, går også det samlede bilsalg frem i EU. Således blev der i august 2023 indregistreret knap 788.000 nye biler. Det var en fremgang på 21 procent i forhold til samme måned sidste år, oplyser brancheorganisationen. Det var 13. måned i træk med fremgang og et tegn på et mere stabilt marked, mener De Danske Bilimportører. - Bilindustrien var påvirket af flere store udfordringer i løbet af 2022, som særligt prægede årets første halvdel. Vi er derfor glade for, at der for 13. måned i træk er fremgang i salget, da det vidner om, at markedet er ved at stabilisere sig igen, siger Mads Rørvig. Det var blandt andet leveringsudfordringer, som gav problemer på bilmarkedet sidste år. /ritzau/

Andre læser også

Forsvarsminister stoler på amerikansk samarbejde trods Vance-tale USA er ikke på vej ud af Nato, siger Troels Lund Poulsen, der samtidig understr... Læs mere
Mette F. ser nye toner fra USA: Der er skabt en usikkerhed - Der er skabt en usikkerhed, som vi ikke har set i vores levetid, siger statsmi... Læs mere
Mette F. holder fast: Nato er den billigste vej frem for Ukraine Trods USA-modstand mod Ukraine i Nato, er det den "billigste og nemmeste" vej fr... Læs mere
Mette F. deltager i hasteindkaldt europæisk møde med topledere Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har indkaldt til europæisk topmøde mand... Læs mere