Grønland vil i højere grad selv bestemme på den udenrigs- og sikkerhedspolitiske scene.
Derfor fremlægger den grønlandske regering, Naalakkersuisut, onsdag sin første udenrigspolitiske strategi, som skal gælde frem mod 2033.
- Det grønlandske folk er nødt til at tilpasse sig, tage stilling og have en sammenhængende strategi i relation til de store verdensbegivenheder, skriver udenrigsminister Vivian Motzfeldt i forordet til strategien.
Strategien bærer navnet "Intet om os, uden os" og har været varslet siden 2021. I den lyder det, at Grønland skal påtage sig et større ansvar for sikkerheden af verdens største ø.
Det gælder eksempelvis suverænitetshævdelse, som er, når der patruljeres i og omkring verdens største ø.
- I Grønland har vi længe talt om det grønlandske folks manglende involvering i Sirius-patruljen og dermed opretholdelse af suveræniteten - det skal der ændres på, står der blandt andet i strategien.
Sirius-patruljen gennemfører overvågning og varetager politimyndigheden i det ubeboede Nordøstgrønland.
For at Grønland kan tage større del i det, skal civile og lokale beredskabsmæssige kapaciteter udvikles i et tæt samarbejde med Arktisk Kommando.
Grønland og Danmark er tidligere blevet enige om, at området i Nordatlanten skal overvåges bedre. Det skal blandt andet ske med langtrækkende droner.
Det gælder eksempelvis farvandet kendt som Giuk-gabet, som er den eneste gennemsejlingsvej for russiske ubåde, der skal til og fra Atlanterhavet.
- Ved en øget deltagelse vil Grønland også på andre områder kunne bidrage til Giuk-gabets overvågning under hensyntagen til Grønlands målsætning om Arktis som lavspændingsområde, står der i strategien.
Fordi Grønland er den arktiske del af kongeriget, vil landet fremover have en ledende rolle i Arktis Råd, som består af de otte arktiske stater.
- Grønland skal forberede sig på at være førende til kongerigets formandskab for Arktisk Råd i 2025-2027 står der i strategien.
Danmark står til at overtage formandskabet til næste år. Rådet har siden juni 2022 arbejdet på det lavest mulige blus på grund af Ruslands invasion af Ukraine samme år.
Det skal ifølge regeringen diskuteres, om der skal indføres værnepligt eller civil værnepligt i Grønland. Som det er i dag, kan man i Grønland deltage i Forsvarets dag, hvis man ønsker at aftjene værnepligt i Danmark.
Til sommer starter det første hold på den arktiske basisuddannelse i Kangerlussuaq, Søndre Strømfjord.
Desuden vil Grønland arbejde henimod på sigt at have sin egen kystvagt.
Kilde: /ritzau/