Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er med egne ord meget stor tilhænger af kongehuset.
Men da justitsministeren blev tilbudt et kommandørkors, sagde han nej tak. Det skriver Politiken.
- Jeg har ikke et stort behov for at lade mig dekorere alene i kraft af min funktion, når almindelige mennesker ikke kan hædres for deres funktion i samfundet, siger han til avisen.
Ifølge Politiken kvalificerer ministre sig typisk til et kommandørkors efter to års virke, imens menige folketingsmedlemmer kan få et efter 10 år i Folketinget.
Socialdemokratiet havde indtil tronskiftet i januar et princip om at frasige sig kongelige ordener og medaljer.
Men det ændrede partiet i kølvandet på tronskiftet i januar.
Dermed blev statsminister Mette Frederiksen (S) den første socialdemokratiske statsminister, som modtog en kongelig orden, i slutningen af november.
- Det bliver sådan herfra, at det er op til den enkelte socialdemokrat, om man ønsker at tage imod det. Tiden er en anden, end den var for 100 år siden, hvor den tradition blev fastlagt, sagde statsministeren i januar.
Socialdemokratiets modstand mod ordener stammede fra Påskekrisen i 1920, hvor kong Christian 10. forsøgte at afsætte den daværende regering.
Det medførte, at partiet fik et anstrengt forhold til kongelige ordener.
Daværende formand og statsminister Thorvald Stauning (S) kaldte det overfor Politiken i 1930 for "en ejendommelig levning fra fortiden", der "har et komisk skær over sig".
Flere andre socialdemokrater har også været forbi kong Frederik og modtage en orden i den seneste tid, skriver Politiken.
Avisen beretter, at blandt andet ministeren for den grønne trepart, Jeppe Bruus (S), miljøminister Magnus Heunicke (S) og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har modtaget ordener.
Men ifølge avisen er det forventningen, at undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) ligesom justitsministeren siger nej tak.
Kilde: /ritzau/
