Andre nyheder

fre, 15 sep 2023

Københavnske boligpriser holdes oppe af nye skatteregler

Det vurderer Mira Lie Nielsen, der er boligøkonom hos Nykredit, ud fra Boligsidens nye opgørelse af boligpriser. - Når vi overgår til et nyt boligskattesystem den 1. januar, ventes skatten på især ejerlejligheder at stige meget markant for nye boligkøbere, siger hun. - Men køber man inden årsskiftet, er man sikret en skatterabat. - Og det lader til, at mange køber lejlighed i København nu for at sikre sig en fortsat lav boligskat i mange år frem i tiden, lyder det. I Region Hovedstaden er priserne på huse og ejerlejligheder steget henholdsvis 0,6 procent og 1,1 procent i august. Hvis priserne primært er drevet af muligheden for en skatterabat, kan der dog være tale om en kortvarig fremgang. Derfor forventer Mira Lie Nilsen, at priserne på ejerlejligheder kommer til at falde i 2024. - Vi forventer, at priserne på ejerlejligheder vil falde i 2024 som følge af de nye boligskatteregler, da højere boligskat betyder højere faste udgifter på den pågældende bolig. - Derfor strækker købernes indkomst sig ikke til at købe for helt så meget som i dag. Stigningen i boligpriser for ejerlejligheder og huse i København skiller sig ud fra udviklingen på en stor del af det resterende boligmarked. I Region Midtjylland er priserne på både lejligheder og huse faldet. I Nordjylland gælder den negative udvikling for huse. Resultatet af udviklingen i de forskellige regioner betyder, at boligpriserne sammenlagt har stået stille i august. Birgit Daetz, der er boligøkonom hos Boligsiden, har før set, at boligprisernes udvikling går i dvale mellem juli og august. - En del af forklaringen er, at boligmarkedet generelt set kører i et lavere gear i sommersæsonen, hvor folk prioriterer at holde ferie og nyde sommerens goder frem for at købe og sælge bolig, siger hun. /ritzau/

Andre læser også

Mindre danske virksomheder kan blive ramt hårdt af Trump-told Små og mellemstore virksomheder eksporterer for 12 milliarder til USA årligt, ... Læs mere
Grønlands regering: Falsk Múte B. Egede-profil sender sviner mod USA Det er ikke den rigtige Múte B. Egede, der beordrer USA til at droppe Grønland... Læs mere
Erhvervsordførere indkaldt til orientering om geopolitisk situation Orienteringen kommer, dagen efter at regeringen holdt møde med topchefer fra de... Læs mere
Støjberg i Israel er skeptisk over holdbarhed i våbenhvile og to stater Trods våbenhvile kan fred og tostatsløsning vise sig for svært, siger Inger S... Læs mere
Højere dosis af Novo-middel giver højere vægttab i nyt studie Novo Nordisk har tredoblet dosen af det aktive stof semaglutid i nyt studie, der... Læs mere