Andre nyheder

man, 04 nov 2024

af Mikkel Preisler

Konsekvenser af farlige partikler ved boliger nær lufthavn undersøges

Der er forhøjet værdier af ultrafine partikler i luften nær Københavns Lufthavn. Ultrafine partikler udsendes direkte fra alle forbrændingskilder herunder fly. (Arkivfoto).
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Der er forhøjet værdier af ultrafine partikler i luften nær Københavns Lufthavn. Ultrafine partikler udsendes direkte fra alle forbrændingskilder herunder fly. (Arkivfoto).

Der er høje niveauer af ultrafine partikler i luften ved boligområder, der ligger tæt på Københavns Lufthavn.

På den baggrund har miljøminister Magnus Heunicke (S) besluttet at få undersøgt, hvilke konsekvenser de farlige partikler kan have.

Det skriver Miljø- og Ligestillingsministeriet i pressemeddelelse.

Helt konkret er der blevet afsat to millioner kroner til, at Kræftens Bekæmpelse skal undersøge de sundhedsmæssige konsekvenser af ultrafine partikler ved lufthavnen.

- Jeg kan godt forstå, at borgerne tæt på lufthavnen er bekymrede, når der måles mange ultrafine partikler i boligområderne omkring og især tæt på lufthavnen, siger han i meddelelsen.

Han tilføjer, at den bekymring "selvfølgelig" skal tages alvorligt, som baggrund for at han har iværksat undersøgelsen.

Undersøgelsen forventes færdig efter to år. De to millioner, der er afsat, kommer fra det nationale Luftpartnerskab.

I foråret 2024 viste målinger fra Aarhus Universitet forhøjede værdier af ultrafine partikler i området omkring lufthavnen.

Ultrafine partikler udsendes direkte fra alle forbrændingskilder herunder fly.

Der er dog begrænset viden om de sundhedsmæssige konsekvenser ved at blive udsat for høje værdier af de farlige partiklinger.

Borgmester i Tårnby Kommune, hvor lufthavnen ligger, Allan S. Andersen (S), siger i pressemeddelelsen, at kommunen bakker op om undersøgelsen.

- Vi mangler viden om, hvad det kan betyde for sundheden for alle os, der bor i nærheden, siger han i meddelelsen.

- Som borgmester i den kommune, der oplever den største påvirkning fra lufthavnen, har jeg længe presset på for national handling og en undersøgelse som den, der nu sættes i gang. Det er positivt, at ministeren deler min bekymring og har taget initiativ til at undersøge det sammen med Kræftens Bekæmpelse, tilføjer han.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Kina advarer EU: Handelskrig om elbiler vil ramme danske forbrugere hårdt Kinas handelsminister Wang Wentao opfordrer nu EU til at løse striden omkring h... Læs mere
Clara Tauson udnyttede ikke chancen Clara Tauson fik en uventet mulighed da spanske Paula Badosa fik rygproblemer Læs mere
Henrik Sass Larsen stopper som direktør i Aktive Ejere Tidligere topminister Henrik Saas Larsen tvunget til at gå: Tiltalt i alvorlig ... Læs mere
Millioner af europæiske støttekroner fastfrosset i USA – Danske virksomheder risikerer at blive fanget Flere europæiske lande kæmper netop nu med at få penge tilbage, som USA har t... Læs mere