En omlægning af afgiften på pesticider skal få landmændene til at bruge de midler, der er mest skånsomme for natur og miljø.
Men først kan de bruge deres lagre.
En ny rapport fra Miljøstyrelsen tyder nemlig på, at landmændene købte stort ind i 2022, inden afgiften på sprøjtemidler blev hævet.
Pesticidbelastningen fra forbruget var dog stort set den samme som året før.
Størstedelen af det samlede salg af bekæmpelsesmidler var pesticider, der hjælper med at få bugt med alt fra ukrudt til svampe.
Der blev i 2022 solgt 10.787 ton - en stigning på 11 procent - hvoraf knap en tredjedel var kemiske aktivstoffer.
Hos Landbrug & Fødevarer fremhæver chefkonsulent Søren Thorndal, at landmændene købte ekstra ind inden afgiftsstigningen.
- Dermed var der mere på lager ude hos den enkelte landmand i 2023, men det dækker ikke over en stigning i selve forbruget i 2022, lyder det i en skriftlig kommentar.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) er dog ærgerlig over, at det ser ud til, at der er sket hamstring.
- Vi vil derfor følge udviklingen tæt, og vores målsætning om rekordlav pesticidbelastning i 2025 vil blive evalueret i 2026, siger han i en skriftlig kommentar.
En gruppe af pesticider er vurderet til at være særligt problematiske, og derfor holdes der øje med en håndfuld af dem.
For stoffet diflufenican steg salget med over 50 procent til 95 ton fra 2021 til 2022.
Diflufenican bruges til at bekæmpe ukrudt, men er under mistanke for at omdanne sig til PFAS i jorden.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) finder udviklingen ærgerlig.
- Miljøstyrelsen er derfor blevet bedt om at se på mulighederne for at skærpe kravene i EU, så midler med disse stoffer kun godkendes, hvis der ikke findes alternativer.
Kilde: /ritzau/
