Andre nyheder

man, 04 nov 2024

Lauritz-grundlæggers selskaber er under rekonstruktion

Bengt Sundstrøm stiftede Lauritz.com og drev det i mange år sammen med sin hustru, Mette Rode Bergstrøm.
Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix Bengt Sundstrøm stiftede Lauritz.com og drev det i mange år sammen med sin hustru, Mette Rode Bergstrøm.

Selskaberne Blixtz Holding og Blixtz Ejendomme, der er ejet af Lauritz.com-grundlægger og medejer Bengt Sundstrøm, er kommet under rekonstruktion.

Det fortæller Finans, som henviser til en mail fra advokat Henrik Selchau Poulsen fra advokatfirmaet Bruun og Hjejle.

- Jeg kan bekræfte, at skifteretten i dag har udpeget mig som rekonstruktør i de to selskaber, skriver han til erhvervsmediet.

Rekonstruktionerne er angiveligt sat i værk på foranledning af Bengt Sundstrøm og udspringer af konkursen i Lauritz.com.

Den har efterladt en række krav fra kreditorer, der tilsammen har et trecifret millionbeløb til gode.

Deres håb om at se nogle af pengene igen afhænger blandt andet af, om det lykkes at sælge det franske vinslot Vignelaure, som ejes af et datterselskab i Blixtz Holding.

Slottet har været til salg af Bengt Sundstrøm i flere år, uden at det er lykkedes at finde en køber.

Nu får Henrik Selchau Poulsen ansvaret for at sælge slottet. Det kommer til at ske ved hjælp af en større kreds af ejendomsmæglere end hidtil.

Lykkes det, vil provenuet tilfalde ejerne af de obligationer, som blev udstedt, da selskabet havde brug for ny kapital.

De har nemlig pant i slottet i modsætning til de kunder, der har til penge til gode hos Lauritz.com for varer, som auktionshuset har solgt for dem.

Skulle der være penge til overs, efter at obligationsejerne har fået, hvad der tilkommer dem, vil resten gå til Bengt Sundstrøms holdingselskab.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere