Andre nyheder

tor, 07 nov 2024

Mulig flyskat og højere takster til lufthavn truer SAS-ejer

Air France-KLM er en fransk-hollandsk luftfartskoncern, der består af blandt andet flyselskaberne Air France og KLM. Koncernen er desuden medejer af SAS. (Arkivfoto).
Julien De Rosa/Ritzau Scanpix Air France-KLM er en fransk-hollandsk luftfartskoncern, der består af blandt andet flyselskaberne Air France og KLM. Koncernen er desuden medejer af SAS. (Arkivfoto).

Højere omkostninger og negative effekter i forbindelse med OL i Paris betyder, at SAS-ejeren Air France-KLM's indtjening er faldet i tredje kvartal.

I løbet af kvartalet har luftfartsselskabet tjent 824 millioner euro, svarende til omkring 6,1 milliarder kroner. Det er 13 procent mindre end i samme kvartal i 2023.

Det viser Air France-KLM's regnskab, som er blevet offentliggjort torsdag.

Selskabet har været negativt påvirket af de olympiske lege i Paris, da turister i højere grad undgik den franske hovedstad op til og under legene.

- Ud over de økonomiske konsekvenser udgjorde de olympiske lege en unik platform for at fremvise koncernens operationelle ekspertise og formåen, mens de også gav Frankrig som destination en synlighed uden lige, siger topchef Benjamin Smith i en kommentar til regnskabet.

- Det vil på sigt være fordelagtigt for koncernen, lyder det videre.

Samtidig har selskabet været præget af højere omkostninger relateret til både fly og personale i form af lønstigninger.

Og nye skyer truer forude i forhold til Air France-KLM's omkostninger.

De franske politikere overvejer nemlig at indføre en skat på flytrafik, og det vil påvirke koncernens driftsindtjening, lyder det.

I regnskabet vurderer Air France-KLM, at det vil have en negativ effekt på driftsindtjeningen i intervallet 90 til 170 millioner euro. Det svarer til mellem omkring 0,7 og 1,3 milliarder kroner.

Selskabet skriver desuden, at Schiphol Lufthavnen i Amsterdam har annonceret en stigning i lufthavnstaksten på 41 procent fra april 2025.

Det vil påvirke driftsresultatet negativt med mellem 65 og 110 millioner euro, lyder det.

Air France-KLM er en fransk-hollandsk luftfartskoncern, der består af blandt andet flyselskaberne Air France og KLM.

Koncernen er en del af det konsortium, der har købt det skandinaviske flyselskab SAS. Også kapitalfonden Castlelake, Lind Invest og den danske stat er i dag en del af ejerkredsen bag SAS.

Air France-KLM ejer 19,9 procent af SAS.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere