Der er på det overordnede plan tilfredshed hos Danmarks Naturfredningsforening med den politiske aftale om en grøn trepart, der landede mandag.
Der bliver fra 2030 indført en CO2-afgift for landbruget, og efter et langvarigt tovtrækkeri er der også kommet en afklaring på, hvor meget mindre kvælstof landbruget skal udlede.
- Jeg er glad for, at aftalen nu tager udgangspunkt i et højere indsatsbehov.
- Ikke mindst i en tid, hvor de danske fjorde og kystvande er ramt af historisk iltsvind. Det er afgørende, at indsatsen baseres på det bedst videnskabelige grundlag, siger præsident Maria Reumert Gjerding fra naturfredningsforeningen.
Landbruget skal udlede 13.780 tons mindre kvælstof om året. Dog bliver Bornholm undtaget fra de skærpede krav, fordi der er særlige omstændigheder omkring udledningerne i området omkring øen.
En del af elementerne i aftalen bygger på frivillighed fra landbruget.
Maria Reumert Gjerding er derfor tilfreds med, at aftalen skal genbesøges om få år.
- Det er afgørende, at indsatsen løbende bliver justeret. Så er vi ikke på ret kurs med den ambitiøse arealomlægning, så kan og skal skruerne strammes, så vi sikrer, at vi både når i mål med vores ambitioner for klima og et sundt vandmiljø.
- Det er hele humlen i aftalen - landbrugene har en historisk mulighed for selv at byde ind med løsninger, og få del i en historisk stor pose penge fra samfundet, men hvis ikke det lykkes, så er der kvælstofkvoter og afgifter, som sikrer, at vi når helt i mål, siger hun.
Aftalen betyder, at cirka ti procent af Danmarks samlede areal skal omlægges til natur og skov frem mod 2045.
Det betyder blandt andet, at 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde skal udtages, mens der skal etableres 250.000 hektar ny skov.
Der skal også laves støtte til anden arealomlægning, herunder vådområder samt 100.000 hektar urørt skov.
Kilde: /ritzau/
