Andre nyheder

ons, 28 feb 2024

Ny bog om kongen uden nyt indhold er kommet på hylderne

Det er forfatter Anne Sofie Kragh, der har skrevet tekststykkerne i bogen, der strækker sig fra genfortælling af kongens forhold til sin mormor, dronning Ingrid, til hans møde med Mary Donaldson, nu dronning Mary.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Det er forfatter Anne Sofie Kragh, der har skrevet tekststykkerne i bogen, der strækker sig fra genfortælling af kongens forhold til sin mormor, dronning Ingrid, til hans møde med Mary Donaldson, nu dronning Mary.

Det genkendelige billede af kong Frederik fra tronskiftet med hænderne på hjertet pryder forsiden af en ny bog om kongen.

Genkendeligheden går igen i bogen, som er udkommet onsdag fra Politikens Forlag. Bogen består af billeder og små tekststykker uden nogen ny information.

Bogen med titlen "Frederik X - En konge bliver til" har heller ikke begejstret Berlingskes anmelder Jakob Steen Olsen, der kalder den "skuffende og kedelig" og ser den som en hyldest til Danmarks nye konge.

- Denne bestillingsopgave - man skal lede længe efter at se, hvem der overhovedet har skrevet bogen - er støvsuget for selvstændig endsige kritisk tænkning. En robot på Billed-Bladet havde kunnet skrive den mindst lige så godt, skriver han.

Det er forfatter Anne Sofie Kragh, der har skrevet tekststykkerne i bogen, der strækker sig fra genfortælling af kongens forhold til sin mormor, dronning Ingrid, til hans møde med Mary Donaldson, nu dronning Mary.

Forfatteren har tidligere skrevet bøger om andre store personligheder i dansk politik. Anne Sofie Kragh er forfatter til bogen "Det første år", hvor hun fulgte statsminister Mette Frederiksen (S) under hendes første år som statsminister.

Desuden har hun skrevet en bog om tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Endnu en minister fra Moderaterne vil i Folketinget Christina Egelund vil på stemmesedlen til næste folketingsvalg, der skal afhol... Læs mere
Løkke: Udvikling i Syrien vil få betydning for hele Mellemøsten Syriens præsident, Bashar al-Assad, har ifølge meldinger forladt Damaskus efte... Læs mere
Mette Frederiksen underskriver aftale med omstridt præsident Statsbesøg fra Egyptens præsident er blevet kritiseret, men Danmark har indgå... Læs mere
Danske unge får 15 millioner til Europa-rejser Regeringen har lørdag lanceret EuropaPuljen. Puljen skal bidrage til forståels... Læs mere
Ministre vil have Google til at stoppe eksperiment i Danmark Google har igangsat et tiltag, hvor danskere ikke kan søge nyhedsartikler frem ... Læs mere