Andre nyheder

fre, 22 dec 2023

Ørsted skal opføre verdens største havvindmøllepark i Storbritannien

Selskabet har truffet den endelige investeringsbeslutningen om havvindmølleparken, hvorfor energikoncernen nu forpligter sig til at opføre den.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Havvindmølleparken får en kapacitet på 2,9 gigawatt og forventes at stå færdig i slutningen af 2027.

Alle større kontrakter af betydning for Hornsea 3 er hermed faldet på plads, oplyser Ørsted. Det inkluderer blandt andet en aftale med Siemens Gamesa om en række af deres vindmøller, der har en kapacitet på 14 megawatt.

Hornsea-parkerne ligger i Nordsøen, og med en kapacitet på 2,9 gigawatt, kan Hornsea 3 levere strøm til over 3,3 millioner britiske husstande.

Helt præcis kommer Hornsea 3 til at ligge 160 kilometer ud for kysten i Yorkshire. Her skal Ørsted opføre vindmølleparken og transmissionsanlægget til havs og til lands.

Når havvindmølleparken begynder at producere strøm, får Ørsteds Hornsea-område - der består af havvindmølleparkerne Hornsea 1, 2 og 3 - en samlet kapacitet på mere end fem gigawatt, hvilket gør det til verdens største idriftsatte havvindområde.

Når parken er i fuld drift, frasælger Ørsted så transmissionsanlæggene.

Derefter har Ørsted kontrakten på selve havvindmølleparken i 15 år.

Det britiske erhvervs- og energiministerium tildelte danske Ørsted en kontrakt på at opføre havvindmølleparken Hornsea 3 i juli sidste år.

Hornsea-området omfatter også Ørsteds Hornsea 4-projekt, der kan få en kapacitet på op til 2,6 gigawatt. Tidligere på året fik selskabet tildelt myndighedsgodkendelse til at bygge Hornsea 4 af den britiske regering.

Ørsted driver 12 havvindmølleparker i Storbritannien.

Oven på nyheden onsdag om Hornsea 3 stiger Ørsted-aktien 3,7 procent til 373,40 kroner efter at have ligget svagt i grønt forinden, skriver Marketwire.

/ritzau/

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere