Andre nyheder

fre, 01 nov 2024

Rekordhøj forskningsreserve giver milliarder til grøn forskning

I sidste uge var uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i Kalundborg, hvor hun præsenterede et udspil til under præsentation af udspil til produktionsdanmark. Fredag har hun præsenteret en aftale om fordeling af forskningsreserven. (Arkivfoto).
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix I sidste uge var uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i Kalundborg, hvor hun præsenterede et udspil til under præsentation af udspil til produktionsdanmark. Fredag har hun præsenteret en aftale om fordeling af forskningsreserven. (Arkivfoto).

Næsten halvdelen af årets forskningsreserve bliver afsat til såkaldte grønne forskningsinitiativer.

Det drejer sig om 2,3 milliarder kroner ud af den rekordstore forskningsreserve på 5,5 milliarder kroner, fremgår det af aftaleteksten.

- Det er vigtigt for Danmark og vigtigt for vores allesammens fremtid. Hvis vi skal stå stærkt i verden, så er vores investeringer i forskning og innovation fuldstændig afgørende for den udvikling, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) på et pressemøde på Christiansborg.

Bag aftalen om fordelingen af forskningsreserven, som sker hvert år, står regeringen og samtlige partier i Folketinget.

Liberal Alliance er dog ikke med i en delaftale, der fordeler én milliard kroner af de 5,5 milliarder kroner til fri forskning og "fremtidens talentbase".

Med det store fokus på grøn forskning fortsætter tendensen fra sidste år, hvor forskningsreserven sendte 2,6 milliarder kroner til grønne formål.

Blandt årets grønne initiativer er en "styrket udvikling og implementering" af klimateknologier i landbruget. Her afsættes 500 millioner kroner.

Indsatserne omfatter blandt andet dokumentationsprojekter for udvalgte klimateknologiers klimaeffekt.

Af andre store poster i årets forskningsreserve får Danmarks Innovationsfond knap 370 millioner kroner til at uddele til forskning i kritiske og digitale teknologier, mens der skal prioriteres knap 170 millioner til at styrke Danmarks deltagelse i Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

Som tidligere varslet af Christina Egelund bliver der også afsat 500 millioner kroner til frie forsknings- og innovationsmidler til universiteterne.

- Der skal forskes i emner, som ikke nødvendigvis har en kommerciel eller direkte politisk interesse. Hvor der er et manøvrerum blandt forskerne på universiteterne til at begive sig ud på felter, som de selv synes er vigtige, eller at de lader sig drive af egen nysgerrighed, sagde hun før et sættemøde 10. oktober.

Forskningsreserven er en del af finansloven for 2025, hvorfra pengene findes.

I alt er det offentlige forskningsbudget på 30,3 milliarder kroner svarende til én procent af bruttonationalproduktet (bnp), hvilket lever op til den politiske målsætning.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere