Andre nyheder

søn, 28 apr 2024

af Mikkel Preisler

Rekordmange personer fik sidste år konstateret type 2-diabetes

Diabetesforeningen anslår, at mindst 360.000 personer i Danmark i dag har diabetes. I 2030 estimeres det, at det tal vil stige til 467.000. (Arkivfoto).
Reed Saxon/Ritzau Scanpix Diabetesforeningen anslår, at mindst 360.000 personer i Danmark i dag har diabetes. I 2030 estimeres det, at det tal vil stige til 467.000. (Arkivfoto).

Sidste år fik 25.557 personer i Danmark konstateret type 2-diabetes.

Det skriver Diabetesforeningen i en pressemeddelelse.

Antallet er det højeste nogensinde registreret på et år.

I dag lever mindst 360.000 personer i Danmark med diabetes. Langt de fleste af dem - 325.000 - har type 2-diabetes.

Det estimeres, at i alt 467.000 mennesker vil have fået konstateret diabetes i 2030.

Ifølge administrerende direktør i Diabetesforening Claus Richter er der flere årsager til, hvorfor flere personer får type-2 diabetes.

- Det skyldes til dels, at den danske befolkning bliver ældre og dermed får flere sygdomme.

- Derudover er for få er opmærksomme på, hvor stor en betydning kost og motion betyder i forhold til at undgå diabetes, siger han.

Claus Richter kalder det stigende antal tilfælde af diabetes for en "stille sundhedskrise".

For selv om sygdommen kan blive velbehandlet hos den enkelte, risikerer personer med diabetes alvorlige senfølger, hvis ikke sygdommen behandles på bedste vis, fortæller han.

- Hvis sygdommen er velbehandlet, ser det også nogenlunde ud for folk, men langt de fleste oplever hjertekarproblemer, nyreproblemer og nogle får nervesygdomme.

En opgørelse fra diabetesforeningen viser, at over 600 personer med diabetes sidste år fik amputeret et ben, en forfod eller en tå, hvilket kan være en konsekvens, når man rammes af en nervesygdom.

For at skabe synlighed og forståelse for diabetes og samle ind til kampen mod sygdommen afholder Diabetesforeningen søndag for første gang "Danmarks Diabetesdag".

- Formålet med dagen er dels at få ud til befolkningen, at sygdommen er alvorlig, og alle kan få sygdommen.

- Det andet er at råbe politikerne op om, at vi bliver nødt til at have forløbsplaner for personer med diabetes, sådan at de får en bedre behandling og at de ikke får alle de følgesygdomme, som følger med i kufferten, når man får diabetes.

Som en del af "Danmarks Diabetesdag" står medlemmer af foreningen søndag foran flere af landets Rema 1000-butikker for at sælge skrabelodder. Pengene går til forskning og støtte til børn og unge med diabetes.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Kæmpe jordskælv i Thailand og Myanmar Thailand og Myanmar er i dag blevet ramt af et voldsomt jordskælv, der har medf... Læs mere
Volvo bruger AI og virtuelle miljøer til at forbedre sikkerheden Volvo går forrest i jagten på mere sikker kørsel – med banebrydende AI og v... Læs mere
Audi tager banebrydende skridt med virtuel styring i karrosseriproduktion Audi skaber verdensnyhed med virtuel produktionsstyring i karrosseriafdelingen o... Læs mere
Opel sætter ny standard for sædekomfort i Grandland og Astra Opel tager komfort og bæredygtighed til nye højder med avancerede ergonomiske ... Læs mere
Mercedes-Benz sætter ny standard for bæredygtighed med ny CLA-model Mercedes-Benz tager endnu et skridt mod en grønnere fremtid med lanceringen af ... Læs mere