Andre nyheder

fre, 13 okt 2023

SAS finder kompromis om vigtig millionudbetaling

Det skriver det norske erhvervsmedie E24. Betalingen, der anses for at være en afgørende brik i udarbejdelsen af aftalen, skal efter planen udbetales til de vindende budgivere. Det er kompensation for det juridiske arbejde, der skal udføres af parterne i forbindelse med udarbejdelsen af det nye ejerskab. De får ikke pengene nu, men på et senere tidspunkt, har en dommer i USA afgjort ifølge det norske medie. Først skal SAS indlevere en endelig investeringsaftale, som skal godkendes af en dommer, lyder kravet. Efterfølgende vil andre parter få muligheden for at forholde sig til udbetalingen. Under et retsmøde i New York har budvindernes advokater sagt, at de arbejder på at have en endelig aftale på plads inden ugens udgang. Betalingen har de seneste dage tiltrukket sig stor opmærksomhed. Kapitalfonden Apollo, der angiveligt også har været interesseret i at blive en del af den fremtidige ejerkreds, har nemlig protesteret mod den. Udbetalingen kan skade kreditorernes muligheder for at få deres penge tilbage, lyder det. Samtidig har Apollo ment, at fristen for at gøre indsigelser mod udbetalingen er alt for kort. Kapitalfonden har i forbindelse med SAS' økonomiske vanskeligheder bistået med milliardstore lån for at holde selskabet oven vande. Men som det ser ud nu, er fonden endt ude i kulden. I stedet for ser den danske stat sammen med kapitalfonden Castlelake, Lind Invest og Air France-KLM ud til at blive de nye ejere. /ritzau/

Andre læser også

Endnu en minister fra Moderaterne vil i Folketinget Christina Egelund vil på stemmesedlen til næste folketingsvalg, der skal afhol... Læs mere
Løkke: Udvikling i Syrien vil få betydning for hele Mellemøsten Syriens præsident, Bashar al-Assad, har ifølge meldinger forladt Damaskus efte... Læs mere
Mette Frederiksen underskriver aftale med omstridt præsident Statsbesøg fra Egyptens præsident er blevet kritiseret, men Danmark har indgå... Læs mere
Danske unge får 15 millioner til Europa-rejser Regeringen har lørdag lanceret EuropaPuljen. Puljen skal bidrage til forståels... Læs mere
Ministre vil have Google til at stoppe eksperiment i Danmark Google har igangsat et tiltag, hvor danskere ikke kan søge nyhedsartikler frem ... Læs mere